Salomons visdom 17:1 Thi dine Domme er store og kan ikke udtrykkes; derfor umodne sjæle har taget fejl. 17:2 Thi da uretfærdige tænkte på at undertrykke det hellige Folk; de er indelukkede i deres Huse, Mørkets Fanger og lænket med en lang nats bånd lå [der] forvist fra det evige forsyn. 17:3 For mens de mente at ligge skjult i deres hemmelige synder, var de det spredt under et mørkt slør af glemsomhed, grusomt forbavset, og besværet med [mærkelige] genfærd. 17:4 Thi heller ikke det Hjørne, som holdt dem, kunne holde dem fra Frygt; men der lød lyde omkring dem, der faldt ned, og sørgelige syner viste sig for dem med tunge Ansigter. 17:5 Ingen Ilds Magt kunde give dem Lys, ej heller de lyse Stjernernes flammer holder til at lette den forfærdelige nat. 17:6 Men der viste sig for dem en ild, der var antændt af sig selv, meget frygtelig. fordi de var meget forfærdede, tænkte de på det, som de så at være værre end det syn, de ikke så. 17:7 Hvad angår kunstmagiens illusioner, blev de nedlagt, og deres at hylde i visdom blev irettesat med skændsel. 17:8 Thi de, som lovede at fordrive rædsler og trængsler fra en syg sjæl, var selv syge af frygt, værdige til at blive til grin. 17:9 Thi skønt intet frygteligt frygtede dem; men er dog bange for dyr der gik forbi og hvæsende af slanger, 17:10 De døde af frygt og nægtede, at de så luften, som ikke kunne side undgås. 17:11 Thi ugudelighed, fordømt af sit eget vidne, er meget frygtsom, og er presset af samvittighed, forudser altid alvorlige ting. 17:12 For frygt er intet andet end at forråde de hjælp, som fornuft tilbyder. 17:13 Og forventningen indefra, idet den er mindre, tæller uvidenheden mere end den sag, der bringer plagen. 17:14 Men de sov den samme Nat, hvilket i sandhed var utålelige, og som kom over dem fra bunden af det uundgåelige helvede, 17:15 De var dels irriterede over monstrøse tilsynekomster og dels besvimede, deres Hjertet svigter dem; thi en pludselig kom frygt, som man ikke havde set efter dem. 17:16 Så blev enhver, som faldt der, trangt indespærret i et fængsel uden jernstænger, 17:17 Thi hvad enten han var en bondemand eller hyrde eller en arbejder på marken, han blev overhalet og udholdt den nødvendighed, som ikke kunne være undgået, for de var alle bundet med en lænke af mørke. 17:18 Hvad enten det var en fløjtende vind eller en melodisk lyd fra fugle blandt de spredte grene eller et behageligt fald af vand, der løber voldsomt, 17:19 Eller en forfærdelig lyd af nedkastede sten, eller en løb, der ikke kunne være set af overspringende dyr, eller en brølende stemme fra de fleste vilde vilde dyr, eller et studsende ekko fra de hule bjerge; disse ting skabte dem at besvime af frygt. 17:20 For hele verden skinnede med klart lys, og ingen blev hindret ind deres arbejde: 17:21 Kun over dem bredte sig en tung nat, et billede af det mørke som siden skulde tage imod dem, men dog var de for sig selv værre end mørket.