Salomons visdom
17:1 Thi dine Domme er store og kan ikke udtrykkes; derfor
umodne sjæle har taget fejl.
17:2 Thi da uretfærdige tænkte på at undertrykke det hellige Folk; de er
indelukkede i deres Huse, Mørkets Fanger og lænket med
en lang nats bånd lå [der] forvist fra det evige
forsyn.
17:3 For mens de mente at ligge skjult i deres hemmelige synder, var de det
spredt under et mørkt slør af glemsomhed, grusomt forbavset,
og besværet med [mærkelige] genfærd.
17:4 Thi heller ikke det Hjørne, som holdt dem, kunne holde dem fra Frygt; men
der lød lyde omkring dem, der faldt ned, og sørgelige syner
viste sig for dem med tunge Ansigter.
17:5 Ingen Ilds Magt kunde give dem Lys, ej heller de lyse
Stjernernes flammer holder til at lette den forfærdelige nat.
17:6 Men der viste sig for dem en ild, der var antændt af sig selv, meget frygtelig.
fordi de var meget forfærdede, tænkte de på det, som de så at være
værre end det syn, de ikke så.
17:7 Hvad angår kunstmagiens illusioner, blev de nedlagt, og deres
at hylde i visdom blev irettesat med skændsel.
17:8 Thi de, som lovede at fordrive rædsler og trængsler fra en syg
sjæl, var selv syge af frygt, værdige til at blive til grin.
17:9 Thi skønt intet frygteligt frygtede dem; men er dog bange for dyr
der gik forbi og hvæsende af slanger,
17:10 De døde af frygt og nægtede, at de så luften, som ikke kunne
side undgås.
17:11 Thi ugudelighed, fordømt af sit eget vidne, er meget frygtsom, og
er presset af samvittighed, forudser altid alvorlige ting.
17:12 For frygt er intet andet end at forråde de hjælp, som fornuft
tilbyder.
17:13 Og forventningen indefra, idet den er mindre, tæller uvidenheden mere
end den sag, der bringer plagen.
17:14 Men de sov den samme Nat, hvilket i sandhed var
utålelige, og som kom over dem fra bunden af det uundgåelige
helvede,
17:15 De var dels irriterede over monstrøse tilsynekomster og dels besvimede, deres
Hjertet svigter dem; thi en pludselig kom frygt, som man ikke havde set efter
dem.
17:16 Så blev enhver, som faldt der, trangt indespærret i et fængsel
uden jernstænger,
17:17 Thi hvad enten han var en bondemand eller hyrde eller en arbejder på marken,
han blev overhalet og udholdt den nødvendighed, som ikke kunne være
undgået, for de var alle bundet med en lænke af mørke.
17:18 Hvad enten det var en fløjtende vind eller en melodisk lyd fra fugle blandt
de spredte grene eller et behageligt fald af vand, der løber voldsomt,
17:19 Eller en forfærdelig lyd af nedkastede sten, eller en løb, der ikke kunne være
set af overspringende dyr, eller en brølende stemme fra de fleste vilde vilde dyr,
eller et studsende ekko fra de hule bjerge; disse ting skabte dem
at besvime af frygt.
17:20 For hele verden skinnede med klart lys, og ingen blev hindret ind
deres arbejde:
17:21 Kun over dem bredte sig en tung nat, et billede af det mørke
som siden skulde tage imod dem, men dog var de for sig selv
værre end mørket.