Salmer
142:1 Jeg råbte til HERREN med min Røst; med min Røst gjorde jeg til HERREN
fremsætte min bøn.
142:2 Jeg udøste min Klage for ham; Jeg viste ham mine problemer.
142:3 Da min Aand blev overvældet i mig, da kendte du min Vej. I
den vej, hvorpå jeg gik, har de i hemmelighed lagt en snare for mig.
142:4 Jeg så på min højre hånd og så, men der var ingen, der ville
kend mig: tilflugt svigtede mig; ingen mand brød sig om min sjæl.
142:5 Jeg råbte til dig, HERRE, jeg sagde: Du er min tilflugt og min del i
de levendes land.
142:6 Vær opmærksom på mit råb; thi jeg er meget lav; fri mig fra min
forfølgere; for de er stærkere end jeg.
142:7 Før min sjæl ud af fængslet, så jeg kan prise dit navn: den retfærdige
skal omslutte mig; thi du skal handle velvilligt med mig.