Salmer 142:1 Jeg råbte til HERREN med min Røst; med min Røst gjorde jeg til HERREN fremsætte min bøn. 142:2 Jeg udøste min Klage for ham; Jeg viste ham mine problemer. 142:3 Da min Aand blev overvældet i mig, da kendte du min Vej. I den vej, hvorpå jeg gik, har de i hemmelighed lagt en snare for mig. 142:4 Jeg så på min højre hånd og så, men der var ingen, der ville kend mig: tilflugt svigtede mig; ingen mand brød sig om min sjæl. 142:5 Jeg råbte til dig, HERRE, jeg sagde: Du er min tilflugt og min del i de levendes land. 142:6 Vær opmærksom på mit råb; thi jeg er meget lav; fri mig fra min forfølgere; for de er stærkere end jeg. 142:7 Før min sjæl ud af fængslet, så jeg kan prise dit navn: den retfærdige skal omslutte mig; thi du skal handle velvilligt med mig.