Salmer 137:1 Ved Babylons floder, der satte vi os, ja, vi græd, da vi huskede Zion. 137:2 Vi hængte vore Harper på Pilene midt i dem. 137:3 Thi der krævede de, som førte os bort, en Sang af os; og de, som ødelagde os, krævede glæde af os, idet de sagde: Syng os en af de Zions sange. 137:4 Hvorledes skulle vi synge HERRENs Sang i et fremmed Land? 137:5 Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, så glemmer min højre hånd hendes list. 137:6 Hvis jeg ikke kommer dig i hu, så lad min Tunge holde sig til min mund; hvis jeg ikke foretrækker Jerusalem fremfor min største glæde. 137:7 Kom, HERRE, Edoms Børn i Hu på Jerusalems Dag! WHO sagde: Rask det, riv det, indtil dets Grundvold. 137:8 Du Babylons Datter, du som skal ødelægges! glad skal han være, det belønner dig, som du har tjent os. 137:9 Lykkelig skal den være, som tager og slår dine smaa imod sten.