Salmer
137:1 Ved Babylons floder, der satte vi os, ja, vi græd, da vi
huskede Zion.
137:2 Vi hængte vore Harper på Pilene midt i dem.
137:3 Thi der krævede de, som førte os bort, en Sang af os; og
de, som ødelagde os, krævede glæde af os, idet de sagde: Syng os en af de
Zions sange.
137:4 Hvorledes skulle vi synge HERRENs Sang i et fremmed Land?
137:5 Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, så glemmer min højre hånd hendes list.
137:6 Hvis jeg ikke kommer dig i hu, så lad min Tunge holde sig til min mund;
hvis jeg ikke foretrækker Jerusalem fremfor min største glæde.
137:7 Kom, HERRE, Edoms Børn i Hu på Jerusalems Dag! WHO
sagde: Rask det, riv det, indtil dets Grundvold.
137:8 Du Babylons Datter, du som skal ødelægges! glad skal han være, det
belønner dig, som du har tjent os.
137:9 Lykkelig skal den være, som tager og slår dine smaa imod
sten.