• Tilbage


• Hjemmeside

Salmer
119:1 Salige er de ubesmittede på Vejen, som vandrer i HERRENs Lov.
119:2 Salige er de, som holder hans vidnesbyrd, og som søger ham med
hele hjertet.
119:3 Heller ikke de gør uret, de vandrer på hans veje.
119:4 Du har befalet os at holde dine Befalinger flittigt.
119:5 O at mine Veje var rettede til at holde dine Anordninger!
119:6 Da skal jeg ikke skamme mig, når jeg ser på alle dine
bud.
119:7 Jeg vil prise dig med oprigtighed i hjertet, når jeg har lært
dine retfærdige domme.
119:8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles!
119:9 Hvormed skal en ung mand rense sin vej? ved at tage hensyn hertil
efter dit ord.
119:10 Af hele mit hjerte har jeg søgt dig, lad mig ikke vandre fra din
bud.
119:11 Dit Ord har jeg skjult i mit Hjerte, for at jeg ikke skulde synde imod dig.
119:12 Velsignet være du, HERRE, lær mig dine Anordninger!
119:13 Med mine Læber har jeg kundgjort alle din Munds Dom.
119:14 Jeg har frydet mig over dine vidnesbyrds vej, lige så meget som over al rigdom.
119:15 Jeg vil grunde over dine Befalinger og se på dine Veje.
119:16 Jeg vil glæde mig over dine Anordninger, jeg glemmer ikke dit Ord.
119:17 Gør velmod din Tjener, at jeg kan leve og holde dit Ord.
119:18 Åbn mine Øjne, at jeg kan se underfulde Ting af din Lov.
119:19 Jeg er en fremmed på jorden; skjul ikke dine bud for mig.
119:20 Min sjæl knuses af den længsel, den overhovedet har til dine domme
gange.
119:21 Du har irettesat de stolte, forbandede, som farer vild fra din
bud.
119:22 Fjern hån og foragt fra mig! thi jeg har holdt dine Vidnesbyrd.
119:23 Og Fyrster sad og talte imod mig, men din Tjener grundede
i dine vedtægter.
119:24 Og dine vidnesbyrd er min glæde og mine rådgivere.
119:25 Min Sjæl holder sig til Støvet, gør mig levende efter dit Ord.
119:26 Jeg har kundgjort mine Veje, og du har hørt mig; lær mig dine Skikke.
119:27 Lad mig forstå dine befalingers vej; således skal jeg tale om dine
vidunderlige værker.
119:28 Min sjæl smelter af tunghed; styrk mig efter din
ord.
119:29 Fjern Løgnens Vej fra mig, og giv mig din Lov nådigt.
119:30 Jeg har valgt Sandhedens Vej, dine Domme har jeg lagt for mig.
119:31 Jeg har holdt fast ved dine Vidnesbyrd, HERRE, gør mig ikke til skamme.
119:32 Jeg vil løbe dine buds vej, når du udvider min
hjerte.
119:33 Lær mig, HERRE, dine Anordningers Vej; og jeg skal holde det til
ende.
119:34 Giv mig forstand, så vil jeg holde din lov; ja, jeg skal observere det
af hele mit hjerte.
119:35 Få mig til at gå på dine befalingers sti; thi deri har jeg glæde.
119:36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til Girighed.
119:37 Vend mine Øjne bort fra at se Forfængelighed; og gør mig levende i dit
vej.
119:38 Fastgør dit Ord til din Tjener, som er hengiven til din Frygt.
119:39 Vend min skændsel bort, som jeg frygter, thi dine domme er gode.
119:40 Se, jeg længtes efter dine Befalinger; gør mig levende i dine
retfærdighed.
119:41 Lad også din barmhjertighed komme over mig, HERRE, din frelse, ifølge
til dit ord.
119:42 Så skal jeg have noget at svare den, der håner mig, thi jeg stoler på
i dit ord.
119:43 Og tag ikke sandhedens ord aldeles ud af min mund; thi jeg har håbet
i dine domme.
119:44 Saa vil jeg bestandig holde din Lov evindelig og altid.
119:45 Og jeg vil vandre i frihed, thi jeg søger dine befalinger.
119:46 Jeg vil også tale om dine vidnesbyrd for konger og vil ikke være det
skamme sig.
119:47 Og jeg vil glæde mig over dine Bud, som jeg har elsket.
119:48 Og jeg vil løfte mine Hænder til dine Bud, som jeg har elsket;
og jeg vil grunde over dine Anordninger.
119:49 Kom det ord til din tjener i hu, hvorpå du har ført mig til
håber.
119:50 Dette er min Trøst i min Trængsel, thi dit Ord har gjort mig levende.
119:51 De hovmodige hånede mig meget, dog har jeg ikke afvist
din lov.
119:52 Jeg kom dine gamle domme i hu, HERRE; og har trøstet mig selv.
119:53 Rædsel har grebet mig over de ugudelige, som forlader dig
lov.
119:54 Dine Anordninger har været mine Sange i min Pilgrimsrejses Hus.
119:55 Jeg kom dit Navn i Hu, HERRE, om Natten og holdt din Lov.
119:56 Dette havde jeg, fordi jeg holdt dine Befalinger.
119:57 Du er min Del, HERRE, jeg har sagt, at jeg vil holde dine Ord.
119:58 Jeg bad om din nåde af hele mit hjerte; vær mig nådig!
efter dit ord.
119:59 Jeg tænkte på mine Veje og vendte mine Fødder til dine Vidnesbyrd.
119:60 Jeg skyndte mig og tøvede ikke med at holde dine Bud.
119:61 De ugudeliges flok har røvet mig, men jeg har ikke glemt din
lov.
119:62 Ved midnat vil jeg stå op for at takke dig for din skyld
retfærdige domme.
119:63 Jeg er en følgesvend med alle dem, der frygter dig, og med dem, som tager vare på din
forskrifter.
119:64 Jorden, HERRE, er fuld af din Barmhjertighed; lær mig dine Anordninger.
119:65 Du har handlet vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
119:66 Lær mig god Ret og Kundskab, thi jeg har troet din
bud.
119:67 Før jeg blev trængt, gik jeg vild, men nu har jeg holdt dit Ord.
119:68 Du er god og gør godt; lær mig dine vedtægter.
119:69 De stolte har smidt en løgn imod mig, men jeg vil holde dine befalinger
af hele mit hjerte.
119:70 Deres Hjerte er fedt som Fedt; men jeg har glæde af din lov.
119:71 Det er godt for mig, at jeg er blevet plaget; at jeg kan lære din
vedtægter.
119:72 Din munds lov er bedre for mig end tusinder af guld og
sølv.
119:73 Dine Hænder har skabt mig og formet mig; giv mig Forstand, at jeg
kan lære dine bud.
119:74 De, som frygter dig, skal glæde sig, når de ser mig; fordi jeg har håbet
i dit ord.
119:75 Jeg ved, HERRE, at dine domme er retfærdige, og at du i
trofasthed har plaget mig.
119:76 Lad, jeg beder dig, din barmhjertighed være til min trøst, ifølge
dit ord til din tjener.
119:77 Lad din milde barmhjertighed komme til mig, så jeg kan leve; thi din lov er min
glæde.
119:78 Lad de stolte blive til skamme; thi de handlede perverst med mig uden a
årsag: men jeg vil grunde over dine befalinger.
119:79 Lad dem, som frygter dig, vende sig til mig, og de, som kender din
vidnesbyrd.
119:80 Lad mit Hjerte være sundt i dine Anordninger; at jeg ikke skammer mig.
119:81 Min Sjæl forsvinder for din Frelse, men jeg håber på dit Ord.
119:82 Mine Øjne svigter efter dit Ord, idet de siger: Hvornår vil du trøste mig?
119:83 Thi jeg er blevet som en Flaske i Røgen; dog glemmer jeg ikke din
vedtægter.
119:84 Hvor mange er din tjeners dage? hvornår vil du fuldbyrde dom
dem, der forfølger mig?
119:85 De stolte har gravet Grave for mig, som ikke er efter din Lov.
119:86 Alle dine Bud er trofaste, de forfølger mig uretmæssigt; Hjælp
du mig.
119:87 De havde næsten fortæret mig på jorden; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
119:88 Lev mig efter din Miskundhed; så skal jeg holde vidnesbyrdet om
din mund.
119:89 For evigt, HERRE, er dit ord fast i himlen.
119:90 Din Trofasthed er fra Slægt til Slægt, du har grundlagt
jorden, og den bliver.
119:91 De fortsætter i dag efter dine love; thi alle er dine
tjenere.
119:92 Hvis ikke din lov havde været mine lyster, skulle jeg da være omkommet i min
lidelse.
119:93 Jeg vil aldrig glemme dine Befalinger, thi med dem har du gjort mig levende.
119:94 Jeg er din, frels mig! thi jeg har søgt dine Befalinger.
119:95 De ugudelige ventede på mig for at ødelægge mig, men jeg vil tage hensyn til din
vidnesbyrd.
119:96 Jeg har set enden på al fuldkommenhed, men dit bud er overordentlig
bred.
119:97 O hvor elsker jeg din lov! det er min meditation hele dagen.
119:98 Ved dine Bud har du gjort mig klogere end mine Fjender, thi
de er altid hos mig.
119:99 Jeg har mere forstand end alle mine lærere; thi dine vidnesbyrd er det
min meditation.
119:100 Jeg forstår mere end de gamle, fordi jeg holder dine bud.
119:101 Jeg har holdt mine fødder tilbage fra enhver ond vej for at bevare din
ord.
119:102 Jeg er ikke viget fra dine Domme, thi du har lært mig.
119:103 Hvor søde er dine ord for min smag! ja, sødere end honning for min
mund!
119:104 Ved dine Befalinger opnår jeg Forstand, derfor hader jeg al Fald
vej.
119:105 Dit ord er en lygte for mine fødder og et lys på min sti.
119:106 Jeg har svoret, og jeg vil gøre det, at jeg vil bevare din retfærdighed
domme.
119:107 Jeg er meget plaget; gør mig levende, HERRE, efter dit Ord!
119:108 Tag imod min munds frivillige offergaver, HERRE!
lær mig dine domme.
119:109 Min Sjæl er bestandig i min Haand, dog glemmer jeg ikke din Lov.
119:110 De ugudelige har lagt en Snare for mig, dog vilde jeg ikke bort fra dine Befalinger.
119:111 Dine vidnesbyrd har jeg taget til arv for evigt; thi de er
mit hjertes glæde.
119:112 Jeg har bøjet mit hjerte til altid at holde dine love, indtil
ende.
119:113 Jeg hader tomme tanker, men din lov elsker jeg.
119:114 Du er mit Skjul og mit Skjold, jeg håber på dit Ord.
119:115 Gå bort fra mig, I onde, for jeg vil holde mine bud.
Gud.
119:116 Støt mig efter dit ord, så jeg kan leve, og lad mig ikke være
skammer sig over mit håb.
119:117 Hold mig op, så vil jeg være i sikkerhed, og jeg vil have respekt for din
vedtægter løbende.
119:118 Du har trampet ned alle dem, der vildfare fra dine vedtægter, for deres
bedrag er løgn.
119:119 Du fjerner alle de ugudelige på jorden som slagg; derfor er jeg
elsk dine vidnesbyrd.
119:120 Mit Kød skælver af Frygt for dig; og jeg er bange for dine domme.
119:121 Jeg har gjort Ret og Retfærdighed, overlad mig ikke til mine Undertrykkere.
119:122 Vær sikker for din tjener til det gode, lad ikke de stolte undertrykke mig.
119:123 Mine Øjne svigter for din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
119:124 Handl med din tjener efter din barmhjertighed og lær mig din
vedtægter.
119:125 Jeg er din tjener; giv mig forstand, at jeg kan kende din
vidnesbyrd.
119:126 Det er tid for dig, HERRE, at arbejde; thi de har gjort din Lov ugyldig.
119:127 Derfor elsker jeg dine bud mere end guld; ja, over fint guld.
119:128 Derfor anser jeg alle dine Befalinger for at være rigtige;
og jeg hader enhver falsk måde.
119:129 Dine Vidnesbyrd er vidunderlige; derfor bevarer min Sjæl dem.
119:130 Dine Ords Indgang lyser; det giver forståelse til
enkel.
119:131 Jeg åbnede min Mund og suste, thi jeg længtes efter dine Bud.
119:132 Se på mig og vær mig nådig, som du plejer at gøre mod
dem, der elsker dit navn.
119:133 Bestem mine skridt i dit ord, og lad ingen uretfærdighed herske over
mig.
119:134 Fri mig fra Menneskets Undertrykkelse, saa vil jeg holde dine Befalinger.
119:135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; og lær mig dine Anordninger.
119:136 Vandfloder løber ned over mine øjne, fordi de ikke holder din lov.
119:137 Retfærdig er du, HERRE, og retfærdige er dine domme.
119:138 Dine vidnesbyrd, som du har befalet, er retfærdige og meget
trofast.
119:139 Min nidkærhed har fortæret mig, fordi mine fjender har glemt dine ord.
119:140 Dit Ord er meget rent, derfor elsker din Tjener det.
119:141 Jeg er lille og foragtet, dog glemmer jeg ikke dine Befalinger.
119:142 Din retfærdighed er en evig retfærdighed, og din lov er
sandhed.
119:143 Trængsel og angst har grebet mig; dog er dine bud mine
glæder.
119:144 Dine Vidnesbyrds Retfærdighed er evig; giv mig!
forståelse, og jeg skal leve.
119:145 Jeg græd af hele mit hjerte; hør mig, HERRE, jeg vil holde dine Anordninger.
119:146 Jeg råbte til dig; frels mig, så vil jeg holde dine vidnesbyrd.
119:147 Jeg forhindrede morgengryet og råbte: jeg håbede på dit ord.
119:148 Mine øjne forhindrer nattevagterne, for at jeg kan meditere i dit ord.
119:149 Hør min røst efter din miskunnhed: Herre, levendegør mig
efter din dom.
119:150 De kommer nær, som følger efter Ulykke, de er langt fra din Lov.
119:151 Du er nær, HERRE; og alle dine bud er sandhed.
119:152 Angående dine vidnesbyrd har jeg fordums vidst, at du har grundlagt
dem for altid.
119:153 Se på min Trængsel og fri mig, thi jeg glemmer ikke din Lov.
119:154 Før min Sag og fri mig, gør mig levende efter dit Ord.
119:155 Frelsen er langt fra de ugudelige, thi de søger ikke dine Anordninger.
119:156 Din barmhjertighed er stor, HERRE, gør mig levende efter din
domme.
119:157 Mange er mine forfølgere og mine fjender; dog viger jeg ikke fra din
vidnesbyrd.
119:158 Jeg så overtræderne og blev bedrøvet; fordi de ikke holdt din
ord.
119:159 Se, hvorledes jeg elsker dine befalinger; gør mig levende, HERRE, efter dine
kærlig venlighed.
119:160 Dit Ord er sandt fra Begyndelsen, og enhver af dine retfærdige
domme varer evindelig.
119:161 Fyrster har forfulgt mig uden grund, men mit hjerte er i ærefrygt
af dit ord.
119:162 Jeg glæder mig over dit Ord, som en, der finder stort Bytte.
119:163 Jeg hader og afskyr løgn, men din lov elsker jeg.
119:164 Syv gange om dagen priser jeg dig for dine retfærdige domme.
119:165 Stor Fred har de, som elsker din Lov, og intet skal støde dem.
119:166 HERRE, jeg har håbet på din Frelse og gjort dine Bud.
119:167 Min Sjæl har bevaret dine Vidnesbyrd; og jeg elsker dem utroligt meget.
119:168 Jeg har holdt dine befalinger og dine vidnesbyrd, thi alle mine veje er foran
dig.
119:169 Lad mit Skrig komme nær for dig, HERRE, giv mig Forstand!
efter dit ord.
119:170 Lad min bøn komme foran dig, fri mig efter dit ord.
119:171 Mine Læber skal lovprise, naar du har lært mig dine Skikke.
119:172 Min Tunge skal tale om dit Ord, thi alle dine Bud er
retfærdighed.
119:173 Lad din hånd hjælpe mig; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
119:174 Jeg længtes efter din Frelse, HERRE; og din lov er min glæde.
119:175 Lad min Sjæl leve, så skal den prise dig; og lad dine Domme hjælpe
mig.
119:176 Jeg er faret vild som et fortabt får; søg din tjener; for det gør jeg ikke
glem dine bud.