Ordsprog
31:1 Kong Lemuels Ord, den Profeti, som hans Moder lærte ham.
31:2 Hvad, min søn? og hvad, søn af mit liv? og hvad, min søn
løfter?
31:3 Giv ikke din styrke til kvinder, ej heller dine veje til det, der ødelægger
konger.
31:4 Det er ikke for konger, Lemuel, det er ikke for konger at drikke vin; heller ikke
for prinser stærk drik:
31:5 at de ikke drikker og glemmer Loven og fordrejer nogens Dom
de ramte.
31:6 Giv den, der er rede til at fortabes, stærk Drik, og Vin til dem
der er tunge hjerter.
31:7 Lad ham drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Elendighed i Hu.
31:8 Åpn din Mund for de stumme for alle dem, der er bestemt til
ødelæggelse.
31:9 Åben din Mund, døm retfærdigt og taler de fattiges og
trængende.
31:10 Hvem kan finde en dydig kvinde? for hendes pris er langt over rubiner.
31:11 Hendes Mands Hjerte stoler sikkert paa hende, for at han skal have
intet behov for forkælelse.
31:12 Hun vil gøre ham godt og ikke ondt alle sit Livs Dage.
31:13 Hun søger Uld og Hør og arbejder villigt med sine Hænder.
31:14 Hun er som købmændenes skibe; hun bringer sin mad langt væk.
31:15 Og hun står op, mens det endnu er Nat, og hun giver sit Hushold Mad,
og en del til hendes piger.
31:16 Hun ser på en Mark og køber den, med sine Hænders Frugt
planter en vingård.
31:17 Hun ombinder sine Lænder med Kraft og styrker sine Arme.
31:18 hun mærker, at hendes varer er gode; hendes lys slukker ikke kl.
nat.
31:19 Hun lægger hænderne på spindlen, og hendes hænder holder skaftet.
31:20 Hun rækker sin Hånd ud mod de fattige; ja, hun rækker ud
hænder til trængende.
31:21 Hun er ikke bange for Sneen for sin Husstand, for hele sin Husstand
er klædt med skarlagen.
31:22 Hun laver sig Beklædninger af Væppe; hendes tøj er silke og
lilla.
31:23 Hendes Mand er kendt i Portene, naar han sidder iblandt de Ældste
jorden.
31:24 Hun laver fint Linned og sælger det; og leverer bælter til
købmand.
31:25 Kraft og Ære er hendes Klædning; og hun skal glæde sig i tide til
komme.
31:26 Hun åbner sin Mund med Visdom; og på hendes tunge er loven om
venlighed.
31:27 Hun ser godt efter sin Husstands Veje og spiser ikke Brødet
af lediggang.
31:28 Hendes Børn står op og kalder hende salig; også hendes mand, og han
roser hende.
31:29 Mange døtre har handlet dydigt, men du overgår dem alle.
31:30 Nåde er bedrageri, og skønhed er forgæves, men en kvinde, der frygter
HERRE, hun skal loves.
31:31 Giv hende af hendes Hænders Frugt; og lad hendes egne gerninger prise hende
portene.