Ordsprog 31:1 Kong Lemuels Ord, den Profeti, som hans Moder lærte ham. 31:2 Hvad, min søn? og hvad, søn af mit liv? og hvad, min søn løfter? 31:3 Giv ikke din styrke til kvinder, ej heller dine veje til det, der ødelægger konger. 31:4 Det er ikke for konger, Lemuel, det er ikke for konger at drikke vin; heller ikke for prinser stærk drik: 31:5 at de ikke drikker og glemmer Loven og fordrejer nogens Dom de ramte. 31:6 Giv den, der er rede til at fortabes, stærk Drik, og Vin til dem der er tunge hjerter. 31:7 Lad ham drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Elendighed i Hu. 31:8 Åpn din Mund for de stumme for alle dem, der er bestemt til ødelæggelse. 31:9 Åben din Mund, døm retfærdigt og taler de fattiges og trængende. 31:10 Hvem kan finde en dydig kvinde? for hendes pris er langt over rubiner. 31:11 Hendes Mands Hjerte stoler sikkert paa hende, for at han skal have intet behov for forkælelse. 31:12 Hun vil gøre ham godt og ikke ondt alle sit Livs Dage. 31:13 Hun søger Uld og Hør og arbejder villigt med sine Hænder. 31:14 Hun er som købmændenes skibe; hun bringer sin mad langt væk. 31:15 Og hun står op, mens det endnu er Nat, og hun giver sit Hushold Mad, og en del til hendes piger. 31:16 Hun ser på en Mark og køber den, med sine Hænders Frugt planter en vingård. 31:17 Hun ombinder sine Lænder med Kraft og styrker sine Arme. 31:18 hun mærker, at hendes varer er gode; hendes lys slukker ikke kl. nat. 31:19 Hun lægger hænderne på spindlen, og hendes hænder holder skaftet. 31:20 Hun rækker sin Hånd ud mod de fattige; ja, hun rækker ud hænder til trængende. 31:21 Hun er ikke bange for Sneen for sin Husstand, for hele sin Husstand er klædt med skarlagen. 31:22 Hun laver sig Beklædninger af Væppe; hendes tøj er silke og lilla. 31:23 Hendes Mand er kendt i Portene, naar han sidder iblandt de Ældste jorden. 31:24 Hun laver fint Linned og sælger det; og leverer bælter til købmand. 31:25 Kraft og Ære er hendes Klædning; og hun skal glæde sig i tide til komme. 31:26 Hun åbner sin Mund med Visdom; og på hendes tunge er loven om venlighed. 31:27 Hun ser godt efter sin Husstands Veje og spiser ikke Brødet af lediggang. 31:28 Hendes Børn står op og kalder hende salig; også hendes mand, og han roser hende. 31:29 Mange døtre har handlet dydigt, men du overgår dem alle. 31:30 Nåde er bedrageri, og skønhed er forgæves, men en kvinde, der frygter HERRE, hun skal loves. 31:31 Giv hende af hendes Hænders Frugt; og lad hendes egne gerninger prise hende portene.