Ordsprog 5:1 Min søn, følg min visdom og bøj dit øre for min forstand! 5:2 for at du skal se på fornuft, og at dine læber må bevare viden. 5:3 Thi en fremmed Kvindes Læber falder som en Honningkage, og hendes Mund er glattere end olie: 5:4 Men hendes Ende er bitter som Malurt, skarp som et tveægget Sværd. 5:5 Hendes Fødder går ned til Døden; hendes skridt tager fat i helvede. 5:6 For at du ikke skulde overveje Livets Vej, dens Veje er bevægelige, det du kan ikke kende dem. 5:7 Hør mig derfor nu, I Børn, og vig ikke fra Ordene min mund. 5:8 Flyt din vej langt fra hende, og kom ikke nær til døren til hendes hus! 5:9 For at du ikke skal give andre din ære og de grusomme dine år. 5:10 For at fremmede ikke skulle blive mætte af din rigdom; og dit arbejde være i hus af en fremmed; 5:11 Og du sørger til sidst, når dit kød og dit legeme er fortæret, 5:12 Og sig: Hvor har jeg hadet Tugt, og mit Hjerte foragtet Retfærd; 5:13 og jeg adlød ikke mine Læreres Røst og bøjede ikke mit Øre til dem, der instruerede mig! 5:14 Jeg var næsten i al ondskab midt i menigheden og forsamlingen. 5:15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din egen brønd. 5:16 Lad dine kilder spredes og floder af vand i gader. 5:17 Lad dem kun være dine egne og ikke fremmedes hos dig. 5:18 Lad din Kilde være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru. 5:19 Lad hende være som en kærlig Hind og en behagelig Rogn; lad hendes bryster mætte dig til enhver tid; og vær du altid henrykt med hendes kærlighed. 5:20 Og hvorfor vil du, min søn, blive henrykt med en fremmed kvinde og omfavne en fremmeds barm? 5:21 Thi Menneskets Veje er for HERRENS Øjne, og han overvejer alle hans færden. 5:22 Hans egne Misgerninger skal tage den ugudelige selv, og han skal holdes med sine synders snore. 5:23 Han skal dø uden tvang; og i sin dårskabs storhed han skal fare vild.