Ordsprog
5:1 Min søn, følg min visdom og bøj dit øre for min forstand!
5:2 for at du skal se på fornuft, og at dine læber må bevare
viden.
5:3 Thi en fremmed Kvindes Læber falder som en Honningkage, og hendes Mund er
glattere end olie:
5:4 Men hendes Ende er bitter som Malurt, skarp som et tveægget Sværd.
5:5 Hendes Fødder går ned til Døden; hendes skridt tager fat i helvede.
5:6 For at du ikke skulde overveje Livets Vej, dens Veje er bevægelige, det
du kan ikke kende dem.
5:7 Hør mig derfor nu, I Børn, og vig ikke fra Ordene
min mund.
5:8 Flyt din vej langt fra hende, og kom ikke nær til døren til hendes hus!
5:9 For at du ikke skal give andre din ære og de grusomme dine år.
5:10 For at fremmede ikke skulle blive mætte af din rigdom; og dit arbejde være i
hus af en fremmed;
5:11 Og du sørger til sidst, når dit kød og dit legeme er fortæret,
5:12 Og sig: Hvor har jeg hadet Tugt, og mit Hjerte foragtet Retfærd;
5:13 og jeg adlød ikke mine Læreres Røst og bøjede ikke mit Øre til
dem, der instruerede mig!
5:14 Jeg var næsten i al ondskab midt i menigheden og forsamlingen.
5:15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din
egen brønd.
5:16 Lad dine kilder spredes og floder af vand i
gader.
5:17 Lad dem kun være dine egne og ikke fremmedes hos dig.
5:18 Lad din Kilde være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.
5:19 Lad hende være som en kærlig Hind og en behagelig Rogn; lad hendes bryster mætte
dig til enhver tid; og vær du altid henrykt med hendes kærlighed.
5:20 Og hvorfor vil du, min søn, blive henrykt med en fremmed kvinde og omfavne
en fremmeds barm?
5:21 Thi Menneskets Veje er for HERRENS Øjne, og han overvejer
alle hans færden.
5:22 Hans egne Misgerninger skal tage den ugudelige selv, og han skal holdes
med sine synders snore.
5:23 Han skal dø uden tvang; og i sin dårskabs storhed han
skal fare vild.