Nahum
2:1Den, der slår i stykker, er steget op for dit ansigt; bevar ammunitionen,
vogt vejen, gør dine Lænder stærke, befæst din Kraft mægtigt.
2:2 Thi HERREN har afvist Jakobs Højhed som Højhed
af Israel, thi tømmerne har tømt dem ud og ødelagt deres Vinstok
grene.
2:3 Hans vældiges Skjold er gjort rødt, de tapre Mænd er inde
skarlagenrød: vognene skal være med flammende fakler på hans dag
forberedelse, og grantræerne skal rystes forfærdeligt.
2:4 Vognene raser på Gaderne, de skal stå imod hinanden
en anden på de brede veje: de skal se ud som fakler, de skal løbe
som lynene.
2:5 Han skal fortælle om sine Værdige, de snuble i deres Vandring; de
skal skynde sig til dens mur, og forsvaret skal være forberedt.
2:6 Flodernes Porte skal åbnes, og Slottet skal være
opløst.
2:7 Og Huzzab skal føres bort, hun skal opdrages og hende
piger skal føre hende som med duernes røst, og de skal bo på deres
bryster.
2:8Men Nineve er fordums som en Vanddøl; dog skal de flygte.
Stå, stå, skal de græde; men ingen skal se tilbage.
2:9 Tager Byttet af Sølv, tag Byttet af Guld, thi der er intet
slutningen af butikken og ære ud af alle de hyggelige møbler.
2:10 Hun er tom og tom og øde, og hjertet smelter, og knæene
slå sammen, og der er megen smerte i alle lænder og deres alle ansigter
samle sorthed.
2:11 Hvor er Løvernes Bolig og Ungernes Fødested
løver, hvor løven, selv den gamle løve, gik, og løvens hvalp,
og ingen gjorde dem bange?
2:12 Løven rev i stykker nok til sine hvalpe og kvalte for sine
løvinder og fyldte sine huller med bytte og sine huler med kløft.
2:13 Se, jeg er imod dig, siger Hærskarers HERRE, og jeg vil brænde hende
vogne i røgen, og sværdet skal fortære dine unge løver, og jeg
vil udrydde dit bytte fra jorden og dine sendebuds røst
skal ikke mere høres.