Nahum 2:1Den, der slår i stykker, er steget op for dit ansigt; bevar ammunitionen, vogt vejen, gør dine Lænder stærke, befæst din Kraft mægtigt. 2:2 Thi HERREN har afvist Jakobs Højhed som Højhed af Israel, thi tømmerne har tømt dem ud og ødelagt deres Vinstok grene. 2:3 Hans vældiges Skjold er gjort rødt, de tapre Mænd er inde skarlagenrød: vognene skal være med flammende fakler på hans dag forberedelse, og grantræerne skal rystes forfærdeligt. 2:4 Vognene raser på Gaderne, de skal stå imod hinanden en anden på de brede veje: de skal se ud som fakler, de skal løbe som lynene. 2:5 Han skal fortælle om sine Værdige, de snuble i deres Vandring; de skal skynde sig til dens mur, og forsvaret skal være forberedt. 2:6 Flodernes Porte skal åbnes, og Slottet skal være opløst. 2:7 Og Huzzab skal føres bort, hun skal opdrages og hende piger skal føre hende som med duernes røst, og de skal bo på deres bryster. 2:8Men Nineve er fordums som en Vanddøl; dog skal de flygte. Stå, stå, skal de græde; men ingen skal se tilbage. 2:9 Tager Byttet af Sølv, tag Byttet af Guld, thi der er intet slutningen af butikken og ære ud af alle de hyggelige møbler. 2:10 Hun er tom og tom og øde, og hjertet smelter, og knæene slå sammen, og der er megen smerte i alle lænder og deres alle ansigter samle sorthed. 2:11 Hvor er Løvernes Bolig og Ungernes Fødested løver, hvor løven, selv den gamle løve, gik, og løvens hvalp, og ingen gjorde dem bange? 2:12 Løven rev i stykker nok til sine hvalpe og kvalte for sine løvinder og fyldte sine huller med bytte og sine huler med kløft. 2:13 Se, jeg er imod dig, siger Hærskarers HERRE, og jeg vil brænde hende vogne i røgen, og sværdet skal fortære dine unge løver, og jeg vil udrydde dit bytte fra jorden og dine sendebuds røst skal ikke mere høres.