Micah
2:1 Ve dem, som udtænker Uret og gør ondt på deres Leje! hvornår
morgenen er lys, de praktiserer det, fordi det er i kraft af
deres hånd.
2:2 Og de begære Marker og indtager dem med Vold; og huse, og tag
så de undertrykker en mand og hans hus, en mand og hans
arv.
2:3 Derfor, så siger HERREN; Se, mod denne slægt udtænker jeg
en ondskab, som I ikke må fjerne eders halse fra; heller ikke må I gå
hovmodigt: thi denne Tid er ond.
2:4 På den dag skal man tage en lignelse op om jer og klage med en
bedrøvelig klagesang og sig: Vi er fuldstændig fordærvede; han har ændret
hvorledes har han fjernet det fra mig! han vender sig væk
har delt vore marker.
2:5 Derfor skal du ikke have nogen, som kaster en snor ved lodtrækning i
Herrens menighed.
2:6 Profetér ikke, siger de til dem, der profeterer: de skal ikke profetere
for dem, at de ikke skal skamme sig.
2:7 Du, som kaldes Jakobs Hus, er HERRENs Ånd
anstrengt? er det hans gerninger? gør ikke mine ord godt for ham det
går oprejst?
2:8 Selv for sent har mit Folk rejst sig som en Fjende; I trækker Kjortelen af
med klædet fra dem, der går trygt forbi, mens mennesker afviser krig.
2:9 Mit Folks Kvinder har I fordrevet fra deres hyggelige Huse; fra
deres børn har I taget min herlighed bort for evigt.
2:10 Stå op og gå bort; thi dette er ikke din hvile, fordi den er besmittet,
det skal ødelægge dig, selv med en hård ødelæggelse.
2:11 Dersom en Mand, der vandrer i Aand og Løgn, lyver og siger: Jeg vil
profetér for dig om vin og stærk drik; han skal endda være den
dette folks profet.
2:12 Jeg vil visselig samle dig, Jakob, du alle sammen; Jeg vil helt sikkert samle
rest af Israel; Jeg vil sætte dem sammen som Bozras får, som
hjorden midt i deres fold; de larmer meget forbi
på grund af de mange mennesker.
2:13 Bryderen er kommet op foran dem, de er brudt op og er gået forbi
gennem Porten og gaae ud af den, og deres Konge skal gaa over
foran dem, og HERREN i deres Hoved.