Micah 2:1 Ve dem, som udtænker Uret og gør ondt på deres Leje! hvornår morgenen er lys, de praktiserer det, fordi det er i kraft af deres hånd. 2:2 Og de begære Marker og indtager dem med Vold; og huse, og tag så de undertrykker en mand og hans hus, en mand og hans arv. 2:3 Derfor, så siger HERREN; Se, mod denne slægt udtænker jeg en ondskab, som I ikke må fjerne eders halse fra; heller ikke må I gå hovmodigt: thi denne Tid er ond. 2:4 På den dag skal man tage en lignelse op om jer og klage med en bedrøvelig klagesang og sig: Vi er fuldstændig fordærvede; han har ændret hvorledes har han fjernet det fra mig! han vender sig væk har delt vore marker. 2:5 Derfor skal du ikke have nogen, som kaster en snor ved lodtrækning i Herrens menighed. 2:6 Profetér ikke, siger de til dem, der profeterer: de skal ikke profetere for dem, at de ikke skal skamme sig. 2:7 Du, som kaldes Jakobs Hus, er HERRENs Ånd anstrengt? er det hans gerninger? gør ikke mine ord godt for ham det går oprejst? 2:8 Selv for sent har mit Folk rejst sig som en Fjende; I trækker Kjortelen af med klædet fra dem, der går trygt forbi, mens mennesker afviser krig. 2:9 Mit Folks Kvinder har I fordrevet fra deres hyggelige Huse; fra deres børn har I taget min herlighed bort for evigt. 2:10 Stå op og gå bort; thi dette er ikke din hvile, fordi den er besmittet, det skal ødelægge dig, selv med en hård ødelæggelse. 2:11 Dersom en Mand, der vandrer i Aand og Løgn, lyver og siger: Jeg vil profetér for dig om vin og stærk drik; han skal endda være den dette folks profet. 2:12 Jeg vil visselig samle dig, Jakob, du alle sammen; Jeg vil helt sikkert samle rest af Israel; Jeg vil sætte dem sammen som Bozras får, som hjorden midt i deres fold; de larmer meget forbi på grund af de mange mennesker. 2:13 Bryderen er kommet op foran dem, de er brudt op og er gået forbi gennem Porten og gaae ud af den, og deres Konge skal gaa over foran dem, og HERREN i deres Hoved.