Job 23:1 Da svarede Job og sagde: 23:2 Endnu i dag er min klage bitter, mit slag er tungere end mit stønnende. 23:3 Åh, at jeg vidste, hvor jeg kunne finde ham! at jeg kunde komme til hans sæde! 23:4 Jeg vilde føre min Sag for ham og fylde min Mund med Tvister. 23:5 Jeg vilde kende de Ord, som han vilde svare mig, og forstaa, hvad han ville sige til mig. 23:6 Mon han taler imod mig med sin store Magt? Ingen; men han ville sætte styrke i mig. 23:7 Der kunne de retfærdige skændes med ham; så skal jeg afleveres for nogensinde fra min dommer. 23:8 Se, jeg går frem, men han er der ikke; og baglæns, men jeg kan ikke opfatte ham: 23:9 Til venstre, hvor han arbejder, men jeg kan ikke se ham; han gemmer sig sig på højre hånd, så jeg ikke kan se ham: 23:10 Men han kender den Vej, jeg går; naar han har prøvet mig, kommer jeg frem som guld. 23:11 Min Fod har holdt hans Skridt, hans Vej har jeg holdt og ikke afvist. 23:12 Og jeg er ikke vendt tilbage fra hans Læbers Bud; jeg har agtede hans munds ord mere end min nødvendige mad. 23:13 Men han er i ét sind, og hvem kan vende ham? og hvad hans sjæl begærer, selv det han gør. 23:14 Thi han udfører det, som er bestemt for mig, og mange sådanne tingene er med ham. 23:15 Derfor er jeg forfærdet over hans Åsyn; når jeg ser det, frygter jeg Hej M. 23:16 Thi Gud gør mit Hjerte blødt, og den Almægtige forfærder mig. 23:17 Fordi jeg ikke blev udryddet før Mørket, og han har ikke dækket mørket fra mit ansigt.