Job
23:1 Da svarede Job og sagde:
23:2 Endnu i dag er min klage bitter, mit slag er tungere end mit
stønnende.
23:3 Åh, at jeg vidste, hvor jeg kunne finde ham! at jeg kunde komme til hans
sæde!
23:4 Jeg vilde føre min Sag for ham og fylde min Mund med Tvister.
23:5 Jeg vilde kende de Ord, som han vilde svare mig, og forstaa, hvad han
ville sige til mig.
23:6 Mon han taler imod mig med sin store Magt? Ingen; men han ville sætte
styrke i mig.
23:7 Der kunne de retfærdige skændes med ham; så skal jeg afleveres for
nogensinde fra min dommer.
23:8 Se, jeg går frem, men han er der ikke; og baglæns, men jeg kan ikke
opfatte ham:
23:9 Til venstre, hvor han arbejder, men jeg kan ikke se ham; han gemmer sig
sig på højre hånd, så jeg ikke kan se ham:
23:10 Men han kender den Vej, jeg går; naar han har prøvet mig, kommer jeg
frem som guld.
23:11 Min Fod har holdt hans Skridt, hans Vej har jeg holdt og ikke afvist.
23:12 Og jeg er ikke vendt tilbage fra hans Læbers Bud; jeg har
agtede hans munds ord mere end min nødvendige mad.
23:13 Men han er i ét sind, og hvem kan vende ham? og hvad hans sjæl begærer,
selv det han gør.
23:14 Thi han udfører det, som er bestemt for mig, og mange sådanne
tingene er med ham.
23:15 Derfor er jeg forfærdet over hans Åsyn; når jeg ser det, frygter jeg
Hej M.
23:16 Thi Gud gør mit Hjerte blødt, og den Almægtige forfærder mig.
23:17 Fordi jeg ikke blev udryddet før Mørket, og han har ikke dækket
mørket fra mit ansigt.