Esajas 53:1 Hvem har troet vort Budskab? og hvem er Herrens arm afsløret? 53:2 Thi han skal vokse op for ham som en øm Plante og som en Rod ud af en tør grund: han har ingen skikkelse eller skønhed; og når vi skal se ham, der er ingen skønhed, som vi skulle ønske ham. 53:3 Han er foragtet og forkastet af mennesker; en sorgens mand og bekendt med sorg, og vi skjulte ligesom vore ansigter for ham; han var foragtet, og vi agtede ham ikke. 53:4 Sandelig, han har båret vore sorger og båret vore sorger; dog gjorde vi det agt ham ramt, slået af Gud og plaget. 53:5 Men han blev såret for vore Overtrædelser, han blev knust for vore Skyld misgerninger: vor freds tugt var på ham; og med hans striber er vi helbredt. 53:6 Alle vi som får er faret vild; vi har vendt hver til sit eget vej; og HERREN har lagt os alles Misgerning paa ham. 53:7 Han blev undertrykt, og han var plaget, dog åbnede han ikke sin Mund; føres som et Lam til Slagtningen og som et Faar foran hende klipperen er stum, så han åbner ikke sin mund. 53:8 Han blev taget fra Fængslet og fra Dom; og hvem skal kundgøre sit generation? thi han blev udryddet af de levendes Land; mit folks overtrædelse blev han ramt. 53:9 Og han lagde sin Grav hos de ugudelige og hos de rige i sin Død; thi han havde ikke gjort nogen Vold, og der var ingen Svig i hans Mund. 53:10 Men det behagede HERREN at knuse ham; han har bedrøvet ham: naar du skal bringe hans Sjæl til Syndoffer, han skal se sin Sæd, han skal forlænge hans Dage, og HERRENs Behag skal have fremgang hans hånd. 53:11 Han skal se af sin sjæls trængsel og blive mæt; kundskab skal min retfærdige tjener retfærdiggøre mange; thi han skal bære deres uretfærdigheder. 53:12 Derfor vil jeg dele ham en Del med de store, og han skal del byttet med de stærke; thi han har udøst sin Sjæl til døden, og han blev regnet med overtræderne; og han bar den manges synd og gik i forbøn for overtræderne.