Esajas
53:1 Hvem har troet vort Budskab? og hvem er Herrens arm
afsløret?
53:2 Thi han skal vokse op for ham som en øm Plante og som en Rod ud af
en tør grund: han har ingen skikkelse eller skønhed; og når vi skal se ham,
der er ingen skønhed, som vi skulle ønske ham.
53:3 Han er foragtet og forkastet af mennesker; en sorgens mand og bekendt
med sorg, og vi skjulte ligesom vore ansigter for ham; han var foragtet,
og vi agtede ham ikke.
53:4 Sandelig, han har båret vore sorger og båret vore sorger; dog gjorde vi det
agt ham ramt, slået af Gud og plaget.
53:5 Men han blev såret for vore Overtrædelser, han blev knust for vore Skyld
misgerninger: vor freds tugt var på ham; og med hans
striber er vi helbredt.
53:6 Alle vi som får er faret vild; vi har vendt hver til sit eget
vej; og HERREN har lagt os alles Misgerning paa ham.
53:7 Han blev undertrykt, og han var plaget, dog åbnede han ikke sin Mund;
føres som et Lam til Slagtningen og som et Faar foran hende
klipperen er stum, så han åbner ikke sin mund.
53:8 Han blev taget fra Fængslet og fra Dom; og hvem skal kundgøre sit
generation? thi han blev udryddet af de levendes Land;
mit folks overtrædelse blev han ramt.
53:9 Og han lagde sin Grav hos de ugudelige og hos de rige i sin Død;
thi han havde ikke gjort nogen Vold, og der var ingen Svig i hans Mund.
53:10 Men det behagede HERREN at knuse ham; han har bedrøvet ham: naar
du skal bringe hans Sjæl til Syndoffer, han skal se sin Sæd, han
skal forlænge hans Dage, og HERRENs Behag skal have fremgang
hans hånd.
53:11 Han skal se af sin sjæls trængsel og blive mæt;
kundskab skal min retfærdige tjener retfærdiggøre mange; thi han skal bære
deres uretfærdigheder.
53:12 Derfor vil jeg dele ham en Del med de store, og han skal
del byttet med de stærke; thi han har udøst sin Sjæl
til døden, og han blev regnet med overtræderne; og han bar den
manges synd og gik i forbøn for overtræderne.