Esajas
52:1 Vågn op, vågn; ifør dig din styrke, Zion! tag din smukke på
Klæder, Jerusalem, den hellige by! thi fra nu af skal der ikke mere
kom de uomskårne og de urene ind i dig.
52:2 Ryst dig af Støvet; rejs dig og sæt dig ned, Jerusalem, løs!
dig fra din nakkes bånd, du fangne Zions datter.
52:3 Thi saa siger HERREN: I har solgt eder for Intet; og du
indløses uden penge.
52:4 Thi så siger den Herre, HERRE: Mit Folk drog i forvejen ned til Ægypten for at
ophold der; og assyrerne undertrykte dem uden grund.
52:5 Men nu, hvad har jeg her, siger HERREN, at mit Folk er taget
væk for intet? de, der hersker over dem, får dem til at hyle, siger den
HERRE; og mit navn bespottes bestandig hver dag.
52:6 Derfor skal mit Folk kende mit Navn, derfor skal de kende ind
den dag, jeg er den, der taler: se, det er mig.
52:7 Hvor skønne er ikke hans Fødder på Bjergene, som bringer det gode
nyheder, som forkynder fred; som bringer godt budskab, det
udgiver frelse; som siger til Zion: Din Gud er Konge!
52:8 Dine Vægtere opløfte Røsten; med stemmen skal de sammen
syng, thi de skal se Øje til Øje, naar HERREN bringer tilbage
Zion.
52:9 Bryd ud til glæde, syng sammen, I Jerusalems øde steder!
HERREN har trøstet sit Folk, han har forløst Jerusalem.
52:10 HERREN har blottet sin hellige Arm for alle Hedningernes Øjne; og
alle jordens ender skal se vor Guds frelse.
52:11 Gå bort, gå bort, gå ud derfra, rør ikke ved noget urent; gå
I ud af hende; vær rene, som bærer karene
HERRE.
52:12 Thi I må ikke drage ud med Hast og ikke flyve; thi HERREN vil
gå foran dig; og Israels Gud skal være din belønning.
52:13 Se, min tjener skal handle forsigtigt, han skal ophøjes og
hyldes, og vær meget høj.
52:14 Ligesom mange var forbavsede over dig; hans ansigt var så skæmmet mere end nogen anden
mennesket og dets skikkelse mere end menneskenes børn:
52:15 Og han skal stænke mange Folk; Kongerne skal lukke deres Mund for
ham; thi det, som ikke er blevet fortalt dem, skal de se; og det
hvad de ikke havde hørt, skulle de tage i betragtning.