Esajas 52:1 Vågn op, vågn; ifør dig din styrke, Zion! tag din smukke på Klæder, Jerusalem, den hellige by! thi fra nu af skal der ikke mere kom de uomskårne og de urene ind i dig. 52:2 Ryst dig af Støvet; rejs dig og sæt dig ned, Jerusalem, løs! dig fra din nakkes bånd, du fangne Zions datter. 52:3 Thi saa siger HERREN: I har solgt eder for Intet; og du indløses uden penge. 52:4 Thi så siger den Herre, HERRE: Mit Folk drog i forvejen ned til Ægypten for at ophold der; og assyrerne undertrykte dem uden grund. 52:5 Men nu, hvad har jeg her, siger HERREN, at mit Folk er taget væk for intet? de, der hersker over dem, får dem til at hyle, siger den HERRE; og mit navn bespottes bestandig hver dag. 52:6 Derfor skal mit Folk kende mit Navn, derfor skal de kende ind den dag, jeg er den, der taler: se, det er mig. 52:7 Hvor skønne er ikke hans Fødder på Bjergene, som bringer det gode nyheder, som forkynder fred; som bringer godt budskab, det udgiver frelse; som siger til Zion: Din Gud er Konge! 52:8 Dine Vægtere opløfte Røsten; med stemmen skal de sammen syng, thi de skal se Øje til Øje, naar HERREN bringer tilbage Zion. 52:9 Bryd ud til glæde, syng sammen, I Jerusalems øde steder! HERREN har trøstet sit Folk, han har forløst Jerusalem. 52:10 HERREN har blottet sin hellige Arm for alle Hedningernes Øjne; og alle jordens ender skal se vor Guds frelse. 52:11 Gå bort, gå bort, gå ud derfra, rør ikke ved noget urent; gå I ud af hende; vær rene, som bærer karene HERRE. 52:12 Thi I må ikke drage ud med Hast og ikke flyve; thi HERREN vil gå foran dig; og Israels Gud skal være din belønning. 52:13 Se, min tjener skal handle forsigtigt, han skal ophøjes og hyldes, og vær meget høj. 52:14 Ligesom mange var forbavsede over dig; hans ansigt var så skæmmet mere end nogen anden mennesket og dets skikkelse mere end menneskenes børn: 52:15 Og han skal stænke mange Folk; Kongerne skal lukke deres Mund for ham; thi det, som ikke er blevet fortalt dem, skal de se; og det hvad de ikke havde hørt, skulle de tage i betragtning.