Esajas 16:1 Send lammet til landets hersker fra Sela til ørkenen, til Zions datters bjerg. 16:2 For det skal ske, som en vandringsfugl, der kastes ud af reden, således Moabs døtre skal være ved Arnons vadesteder. 16:3 Tag råd, hold dom; gør din skygge som natten i midt på middagen; skjule de udstødte; forræder ikke den, der vandrer. 16:4 Lad mine udstødte bo hos dig, Moab! vær du en skjult for dem fra fordærverens ansigt: thi afpresseren er ved en ende, ødelæggeren ophører, undertrykkerne fortæres af landet. 16:5 Og i Barmhjertighed skal tronen blive stadfæstet, og han skal sidde på den i sandhed i Davids telt, dømmende og søger dom, og fremskynde retfærdighed. 16:6 Vi har hørt om Moabs stolthed; han er meget stolt: selv af sit hovmod og hans stolthed og hans vrede, men hans løgne skal ikke være sådan. 16:7 Derfor skal Moab hyle over Moab, alle skal hyle; Kirharesets grundvolde skulle I sørge; de er sikkert ramt. 16:8 Thi Heshbons marker sygner hen, og Sibmas vinstokke; Hedningerne har nedbrudt deres vigtigste planter, de er kommet lige til Jazer vandrede de gennem Ørkenen; dets Grene ere strakte er de borte over havet. 16:9 Derfor vil jeg jamre med Jazer, Sibmas vinstoks gråd, vil vande dig med mine Taarer, Heshbon og Eleale! for dine sommerfrugter og for din høst er faldet. 16:10 Og Glæden borttages og Glæden fra den store Mark; og i vingårdene skal der ikke være sang, og der skal ikke være råber: Træderne må ikke træde vin ud i deres presser; jeg har fik deres årgangsråb til at ophøre. 16:11 Derfor skal mine Indvolde lyde som en Harpe for Moab, og mine Indvolde dele til Kirharesh. 16:12 Og det skal ske, naar det ses, at Moab er trætte af høj, at han skal komme til sin helligdom for at bede; men det skal han ikke sejre. 16:13 Dette er det Ord, som HERREN har talt om Moab siden dengang tid. 16:14 Men nu har HERREN talt og sagt: Inden for tre Aar som Aarene af en lejemand, og Moabs herlighed skal foragtes med alt det stor mængde; og levningen skal være meget lille og svag.