Esajas
16:1 Send lammet til landets hersker fra Sela til ørkenen,
til Zions datters bjerg.
16:2 For det skal ske, som en vandringsfugl, der kastes ud af reden, således
Moabs døtre skal være ved Arnons vadesteder.
16:3 Tag råd, hold dom; gør din skygge som natten i
midt på middagen; skjule de udstødte; forræder ikke den, der vandrer.
16:4 Lad mine udstødte bo hos dig, Moab! vær du en skjult for dem fra
fordærverens ansigt: thi afpresseren er ved en ende, ødelæggeren
ophører, undertrykkerne fortæres af landet.
16:5 Og i Barmhjertighed skal tronen blive stadfæstet, og han skal sidde på den
i sandhed i Davids telt, dømmende og søger dom, og
fremskynde retfærdighed.
16:6 Vi har hørt om Moabs stolthed; han er meget stolt: selv af sit
hovmod og hans stolthed og hans vrede, men hans løgne skal ikke være sådan.
16:7 Derfor skal Moab hyle over Moab, alle skal hyle;
Kirharesets grundvolde skulle I sørge; de er sikkert ramt.
16:8 Thi Heshbons marker sygner hen, og Sibmas vinstokke;
Hedningerne har nedbrudt deres vigtigste planter, de er kommet
lige til Jazer vandrede de gennem Ørkenen; dets Grene ere
strakte er de borte over havet.
16:9 Derfor vil jeg jamre med Jazer, Sibmas vinstoks gråd,
vil vande dig med mine Taarer, Heshbon og Eleale!
for dine sommerfrugter og for din høst er faldet.
16:10 Og Glæden borttages og Glæden fra den store Mark; og i
vingårdene skal der ikke være sang, og der skal ikke være
råber: Træderne må ikke træde vin ud i deres presser; jeg har
fik deres årgangsråb til at ophøre.
16:11 Derfor skal mine Indvolde lyde som en Harpe for Moab, og mine Indvolde
dele til Kirharesh.
16:12 Og det skal ske, naar det ses, at Moab er trætte af
høj, at han skal komme til sin helligdom for at bede; men det skal han
ikke sejre.
16:13 Dette er det Ord, som HERREN har talt om Moab siden dengang
tid.
16:14 Men nu har HERREN talt og sagt: Inden for tre Aar som Aarene
af en lejemand, og Moabs herlighed skal foragtes med alt det
stor mængde; og levningen skal være meget lille og svag.