Esajas 15:1 Moabs byrde. For om natten er Ar af Moab lagt øde, og bragt til tavshed; thi om natten er Kir i Moab lagt øde, og bragt til tavshed; 15:2 Han er draget op til Bajith og til Dibon, Højene, for at græde: Moab skal hyle over Nebo og over Medeba; på alle deres Hoveder skal være skaldethed og hvert skæg afskåret. 15:3 På deres Gader skal de ombinde sig med Sæk, på Toppene af deres huse og på deres gader, hver skal hyle og græde rigeligt. 15:4Og Heshbon skal råbe, og Eleale, deres Røst skal høres indtil Jahaz: derfor skal Moabs væbnede soldater råbe; hans liv skal være ham ondt. 15:5 Mit Hjerte skal råbe over Moab; hans flygtninge skal flygte til Zoar, an tre år gammel kvie, for ved at stige op af Luhit med gråd skal de gå det op; thi paa Horonaims Vej skal de rejse en råb om ødelæggelse. 15:6 Thi Nimrims Vand er øde, thi Høet er visnet væk, græsset svigter, der er ingen grøn ting. 15:7 Derfor den overflod, de har fået, og det, som de har lagt op, skal de føre bort til pilebækken. 15:8 Thi Skriget gaar rundt om Moabs Landemærker; hylen deraf til Eglaim og dens hyl til Beerelim. 15:9 Thi Dimons Vande skal være fulde af Blod, thi jeg vil bringe mere over Dimon, løver over den, der undslipper Moab, og over resterne af jorden.