Esajas
15:1 Moabs byrde. For om natten er Ar af Moab lagt øde, og
bragt til tavshed; thi om natten er Kir i Moab lagt øde, og
bragt til tavshed;
15:2 Han er draget op til Bajith og til Dibon, Højene, for at græde: Moab
skal hyle over Nebo og over Medeba; på alle deres Hoveder skal være
skaldethed og hvert skæg afskåret.
15:3 På deres Gader skal de ombinde sig med Sæk, på Toppene
af deres huse og på deres gader, hver skal hyle og græde
rigeligt.
15:4Og Heshbon skal råbe, og Eleale, deres Røst skal høres indtil
Jahaz: derfor skal Moabs væbnede soldater råbe; hans liv
skal være ham ondt.
15:5 Mit Hjerte skal råbe over Moab; hans flygtninge skal flygte til Zoar, an
tre år gammel kvie, for ved at stige op af Luhit med gråd
skal de gå det op; thi paa Horonaims Vej skal de rejse en
råb om ødelæggelse.
15:6 Thi Nimrims Vand er øde, thi Høet er visnet
væk, græsset svigter, der er ingen grøn ting.
15:7 Derfor den overflod, de har fået, og det, som de har lagt
op, skal de føre bort til pilebækken.
15:8 Thi Skriget gaar rundt om Moabs Landemærker; hylen deraf
til Eglaim og dens hyl til Beerelim.
15:9 Thi Dimons Vande skal være fulde af Blod, thi jeg vil bringe mere
over Dimon, løver over den, der undslipper Moab, og over resterne
af jorden.