Esajas
6:1 I det år, hvor kong Uzzias døde, så jeg også Herren sidde på en
trone, høj og løftet, og hans tog fyldte templet.
6:2 Over den stod Seraferne; hver havde seks Vinger; med to han
dækkede sit ansigt, og med to dækkede han sine fødder, og han med to
fløj.
6:3 Og den ene råbte til den anden og sagde: "Hellig, hellig, hellig er Herren af
Hærskarer: hele jorden er fuld af hans herlighed.
6:4Og Dørstolperne bevægede sig ved Røsten af den, som råbte, og de
huset var fyldt med røg.
6:5 Da sagde jeg: Ve mig! thi jeg er ugjort; fordi jeg er en uren mand
læber, og jeg bor midt iblandt et folk med urene læber, for mine
Øjne har set Kongen, Hærskarers HERRE.
6:6 Da fløj en af Seraferne til mig med et levende Kul i Haanden,
som han havde taget med tangen fra alteret:
6:7 Og han lagde det på min Mund og sagde: "Se, dette har rørt ved dine Læber;
og din Misgerning er borttaget og din Synd udrenset.
6:8 Og jeg hørte Herrens Røst, som sagde: Hvem skal jeg sende, og hvem?
vil gå for os? Da sagde jeg: Her er jeg; Send mig.
6:9Og han sagde: "Gå hen og sig til dette Folk: Hører sandelig, men forstår!"
ikke; og se I sandelig, men fatter ikke.
6:10 Gør dette Folks Hjerte fedt, og gør deres Ører tunge og lukkede
deres øjne; at de ikke skal se med deres øjne og høre med deres ører, og
forstå med deres hjerte og omvende sig og blive helbredt.
6:11 Da sagde jeg: Herre, hvor længe? Og han svarede: Indtil Byerne er øde
uden indbyggere, og husene uden mennesker, og landet er fuldstændigt
øde,
6:12Og HERREN har fjernet Menneskene langt borte, og der er en stor Forladelse
midt i landet.
6:13 Men dog skal der være en tiendedel i den, og den skal vende tilbage og spises.
som et teiltræ og som en eg, hvis gods er i dem, når de
kaste deres Blade, saa skal den hellige Sæd være dens Gods.