Ezekiel
34:1Og HERRENs Ord kom til mig og sagde:
34:2 Menneskesøn, profetér imod Israels Hyrder, profetér og sig!
til dem: Så siger den Herre, HERRE til Hyrderne; Ve den
Israels hyrder, som ernærer sig selv! skal ikke hyrderne
fodre flokkene?
34:3 I spiser fedtet, og iklæder jer ulden, I dræber dem, som er
fodres, men I fodrer ikke hjorden.
34:4 De syge har I ikke styrket, ej heller helbredt I det, der er
var syg, ej heller har I bundet det brudte, ej heller har I bundet det
I bragte det bortdrevne tilbage, og det søgte I ikke
som gik tabt; men med magt og grusomhed har I hersket over dem.
34:5 Og de blev spredt, fordi der ikke er nogen hyrde, og de blev
kød til alle markens dyr, når de blev spredt.
34:6 Mine får vandrede gennem alle bjerge og på hver høj bakke.
ja, min hjord blev spredt over hele jordens overflade, og det gjorde ingen
søge eller søge efter dem.
34:7 Derfor, I Hyrder, hør HERRENs Ord!
34:8Så sandt jeg lever, siger den Herre, HERRE, fordi min hjord blev et bytte,
og mit hjord blev til mad for alle markens dyr, fordi der var
ingen hyrde, heller ikke mine hyrder søgte efter min hjord, men den
Hyrder vogtede sig selv og vogtede ikke min Hjord;
34:9 Derfor, I hyrder, hør Herrens ord!
34:10 Så siger den Herre, HERRE: Se, jeg er imod hyrderne; og jeg vil
kræve min hjord fra deres hånd, og lad dem holde op med at vogte dem
flok; og hyrderne skal ikke mere føde sig selv; for jeg vil
fri min hjord af deres mund, for at de ikke skal være til mad for dem.
34:11 Thi så siger den Herre, HERRE: Se, jeg, selv jeg, vil begge ransage min
får og opsøg dem.
34:12 Som en Hyrde søger sin Hjord på den Dag, han er iblandt hans
får, der er spredt; så vil jeg opsøge mine får og udfri
dem ud af alle steder, hvor de er blevet spredt i overskyet og
mørk dag.
34:13 Og jeg vil føre dem ud fra Folket og samle dem fra Folket
lande, og vil bringe dem til deres eget land og fodre dem på
Israels bjerge ved floderne og på alle de beboede steder
landet.
34:14 Jeg vil vogte dem på en god Græsgang og på de høje Bjerge
Israel skal være deres fold, der skal de ligge i en god fold og i
en fed Græsgang skulle de vogte paa Israels Bjerge.
34:15 Jeg vil vogte min Hjord, og jeg vil lade dem ligge, siger Herren
GUD.
34:16 Jeg vil søge det fortabte og bringe det drevne tilbage
bort og vil binde det brudte sammen og styrke det
som var syg, men jeg vil ødelægge de fede og de stærke; jeg vil fodre
dem med dømmekraft.
34:17 Og hvad angår jer, min hjord, så siger den Herre, HERRE: Se, jeg dømmer
mellem kvæg og kvæg, mellem væddere og geder.
34:18 Synes det er en lille ting for jer at have ædt den gode græsgang op, men
skal I træde resterne af jeres græsgange ned med eders fødder? og til
har drukket af det dybe vand, men I skal tilsmudse resten med jeres
fødder?
34:19 Og min Hjord æder det, som I har trådt med eders Fødder;
og de drikker, hvad I har besmittet med eders Fødder.
34:20 Derfor, så siger den Herre, HERRE til dem: Se, jeg, ja, jeg vil
dømme mellem det fede kvæg og mellem det magre kvæg.
34:21 Fordi I stødte med Side og med Skulder og stødte alle
syge med eders horn, indtil I har spredt dem ud;
34:22 Derfor vil jeg frelse min Hjord, og de skal ikke mere være Bytte; og jeg
vil dømme mellem kvæg og kvæg.
34:23 Og jeg vil sætte én Hyrde over dem, og han skal vogte dem
min tjener David; han skal vogte dem, og han skal være deres hyrde.
34:24Og jeg, HERREN, vil være deres Gud, og min Tjener David vil være en Fyrste iblandt
dem; jeg, HERREN, har talt det.
34:25 Og jeg vil slutte med dem en Fredspagt og volde Ulykke
vilddyr til at ophøre med landet, og de skal bo trygt i landet
vildmark og sove i skoven.
34:26 Og jeg vil gøre dem og stederne omkring min bakke til en velsignelse; og
Jeg vil lade bruseren falde i hans tid; der skal være
byger af velsignelse.
34:27 Og Markens Træ skal give sin Frugt, og Jorden skal
giv dets afkast, så skal de være sikre i deres land og kende det
at jeg er HERREN, naar jeg har brudt deres Ags Baand, og
udfriede dem af deres hånd, som tjente sig selv af dem.
34:28 Og de skal ikke mere være et Rov for Hedningerne, ej heller Dyret
af landet fortær dem; men de skal bo trygt, og ingen skal
gøre dem bange.
34:29 Og jeg vil oprejse dem en berømt plante, og de skal være ingen
mere fortæret af sult i landet, ej heller bære skam af
hedninge mere.
34:30 Saaledes skal de kende, at jeg, HERREN deres Gud, er med dem, og det
de, Israels Hus, er mit Folk, siger den Herre, HERRE.
34:31 Og I, min hjord, min græsgang, er mennesker, og jeg er jeres Gud,
siger den Herre HERRE.