Ezekiel 34:1Og HERRENs Ord kom til mig og sagde: 34:2 Menneskesøn, profetér imod Israels Hyrder, profetér og sig! til dem: Så siger den Herre, HERRE til Hyrderne; Ve den Israels hyrder, som ernærer sig selv! skal ikke hyrderne fodre flokkene? 34:3 I spiser fedtet, og iklæder jer ulden, I dræber dem, som er fodres, men I fodrer ikke hjorden. 34:4 De syge har I ikke styrket, ej heller helbredt I det, der er var syg, ej heller har I bundet det brudte, ej heller har I bundet det I bragte det bortdrevne tilbage, og det søgte I ikke som gik tabt; men med magt og grusomhed har I hersket over dem. 34:5 Og de blev spredt, fordi der ikke er nogen hyrde, og de blev kød til alle markens dyr, når de blev spredt. 34:6 Mine får vandrede gennem alle bjerge og på hver høj bakke. ja, min hjord blev spredt over hele jordens overflade, og det gjorde ingen søge eller søge efter dem. 34:7 Derfor, I Hyrder, hør HERRENs Ord! 34:8Så sandt jeg lever, siger den Herre, HERRE, fordi min hjord blev et bytte, og mit hjord blev til mad for alle markens dyr, fordi der var ingen hyrde, heller ikke mine hyrder søgte efter min hjord, men den Hyrder vogtede sig selv og vogtede ikke min Hjord; 34:9 Derfor, I hyrder, hør Herrens ord! 34:10 Så siger den Herre, HERRE: Se, jeg er imod hyrderne; og jeg vil kræve min hjord fra deres hånd, og lad dem holde op med at vogte dem flok; og hyrderne skal ikke mere føde sig selv; for jeg vil fri min hjord af deres mund, for at de ikke skal være til mad for dem. 34:11 Thi så siger den Herre, HERRE: Se, jeg, selv jeg, vil begge ransage min får og opsøg dem. 34:12 Som en Hyrde søger sin Hjord på den Dag, han er iblandt hans får, der er spredt; så vil jeg opsøge mine får og udfri dem ud af alle steder, hvor de er blevet spredt i overskyet og mørk dag. 34:13 Og jeg vil føre dem ud fra Folket og samle dem fra Folket lande, og vil bringe dem til deres eget land og fodre dem på Israels bjerge ved floderne og på alle de beboede steder landet. 34:14 Jeg vil vogte dem på en god Græsgang og på de høje Bjerge Israel skal være deres fold, der skal de ligge i en god fold og i en fed Græsgang skulle de vogte paa Israels Bjerge. 34:15 Jeg vil vogte min Hjord, og jeg vil lade dem ligge, siger Herren GUD. 34:16 Jeg vil søge det fortabte og bringe det drevne tilbage bort og vil binde det brudte sammen og styrke det som var syg, men jeg vil ødelægge de fede og de stærke; jeg vil fodre dem med dømmekraft. 34:17 Og hvad angår jer, min hjord, så siger den Herre, HERRE: Se, jeg dømmer mellem kvæg og kvæg, mellem væddere og geder. 34:18 Synes det er en lille ting for jer at have ædt den gode græsgang op, men skal I træde resterne af jeres græsgange ned med eders fødder? og til har drukket af det dybe vand, men I skal tilsmudse resten med jeres fødder? 34:19 Og min Hjord æder det, som I har trådt med eders Fødder; og de drikker, hvad I har besmittet med eders Fødder. 34:20 Derfor, så siger den Herre, HERRE til dem: Se, jeg, ja, jeg vil dømme mellem det fede kvæg og mellem det magre kvæg. 34:21 Fordi I stødte med Side og med Skulder og stødte alle syge med eders horn, indtil I har spredt dem ud; 34:22 Derfor vil jeg frelse min Hjord, og de skal ikke mere være Bytte; og jeg vil dømme mellem kvæg og kvæg. 34:23 Og jeg vil sætte én Hyrde over dem, og han skal vogte dem min tjener David; han skal vogte dem, og han skal være deres hyrde. 34:24Og jeg, HERREN, vil være deres Gud, og min Tjener David vil være en Fyrste iblandt dem; jeg, HERREN, har talt det. 34:25 Og jeg vil slutte med dem en Fredspagt og volde Ulykke vilddyr til at ophøre med landet, og de skal bo trygt i landet vildmark og sove i skoven. 34:26 Og jeg vil gøre dem og stederne omkring min bakke til en velsignelse; og Jeg vil lade bruseren falde i hans tid; der skal være byger af velsignelse. 34:27 Og Markens Træ skal give sin Frugt, og Jorden skal giv dets afkast, så skal de være sikre i deres land og kende det at jeg er HERREN, naar jeg har brudt deres Ags Baand, og udfriede dem af deres hånd, som tjente sig selv af dem. 34:28 Og de skal ikke mere være et Rov for Hedningerne, ej heller Dyret af landet fortær dem; men de skal bo trygt, og ingen skal gøre dem bange. 34:29 Og jeg vil oprejse dem en berømt plante, og de skal være ingen mere fortæret af sult i landet, ej heller bære skam af hedninge mere. 34:30 Saaledes skal de kende, at jeg, HERREN deres Gud, er med dem, og det de, Israels Hus, er mit Folk, siger den Herre, HERRE. 34:31 Og I, min hjord, min græsgang, er mennesker, og jeg er jeres Gud, siger den Herre HERRE.