Ezekiel
24:1 Igen i det niende år, i den tiende måned, på den tiende dag i
måned kom Herrens ord til mig og sagde:
24:2 Menneskesøn, skriv dig dagens navn, ja, den samme dag: den
Kongen af Babylon satte sig mod Jerusalem samme dag.
24:3 og sig en Lignelse til det genstridige Hus og sig til dem: Saaledes!
siger den Herre, HERRE; Sæt på en gryde, sæt den på, og hæld også vand i
det:
24:4 Saml dens Stykker ind i den, alle gode Stykker, Låret og
skulderen; fyld den med de udvalgte knogler.
24:5 Tag et udvalg af hjorden og brænd også knoglerne derunder og lav dem
det koger godt, og lad dem syde knoglerne deri.
24:6 Derfor, så siger den Herre, HERRE: Ve den blodige by, til gryden
hvis afskum er deri, og hvis afskum ikke er gået ud af det! Kom med det
ud stykke for stykke; lad ikke meget falde på den.
24:7 Thi hendes Blod er midt iblandt hende; hun satte den på toppen af en klippe;
hun udgødte det ikke over Jorden for at dække det med Støv;
24:8 for at det skulde bringe Harme op for at tage Hævn; Jeg har sat hende
blod på toppen af en klippe, for at den ikke skulle dækkes.
24:9 Derfor, så siger den Herre, HERRE: Ve den blodige by! Jeg vil endda
gør bunken til ild stor.
24:10 Læg op på træ, tænd ilden, fortær kødet og krydr det godt, og
lad knoglerne brændes.
24:11 Sæt den tom over dens Græn, for at den kan blive Kobber
varmt og kan brænde, og for at dets snavs kan smeltes deri,
at afskummet deraf kan fortæres.
24:12 Hun har trættet sig med Løgn, og hendes store Afskum kom ikke frem
ud af hende, hendes afskum skal være i ilden.
24:13 I din urenhed er skændsel, fordi jeg har renset dig, og du var
ikke renset, skal du ikke mere renses fra din snavs, indtil
Jeg har fået min vrede til at hvile på dig.
24:14 Jeg, HERREN, har talt det; det skal ske, og jeg vil gøre det; jeg
vil ikke vende tilbage, og jeg vil ikke spare, og jeg vil ikke omvende mig; ifølge
til dine Veje og efter dine Gerninger skal de dømme dig, siger
Herren Gud.
24:15 Og HERRENs Ord kom til mig og sagde:
24:16 Menneskesøn, se, jeg tager dine Øjens Lyst fra dig med
et slag: dog skal du hverken sørge eller græde, ej heller skal dine tårer
kørt ned.
24:17 Lad være med at græde, sørg ikke for de døde, bind dit dæk
hovedet på dig, og tag dine sko på dine fødder, og dæk ikke dine
læber og spis ikke menneskers brød.
24:18 Så talte jeg til Folket om Morgenen, og om Aftenen døde min Hustru; og
Jeg gjorde om morgenen, som jeg blev befalet.
24:19 Og Folket sagde til mig: "Vil du ikke fortælle os, hvad disse Ting er?"
for os, at du gør det?
24:20 Da svarede jeg dem: "Herrens Ord kom til mig, idet det sagde:
24:21 Sig til Israels Hus: Så siger den Herre, HERRE: Se, jeg vil
vanhellige min helligdom, din styrkes fortræffelighed, begær af
dine øjne og det, som din sjæl ynder; og dine sønner og dine
døtre, som I har efterladt, skal falde for sværdet.
24:22Og I skal gøre, som jeg har gjort: I må ikke dække jeres læber og ikke spise
mænds brød.
24:23 Og dine Dæk skal være på dine Hoveder og dine Sko på dine Fødder.
I må ikke sørge eller græde; men I skal trænge bort for jeres misgerninger,
og sørge over hinanden.
24:24 Således er Ezekiel et tegn for jer, efter alt, hvad han har gjort
skal I gøre, og når dette kommer, skal I kende, at jeg er den Herre, HERRE.
24:25 Og du Menneskesøn! skal det ikke ske på den Dag, da jeg tager fra dem
deres styrke, glæden ved deres herlighed, deres øjnes begær og
at hvorpå de satte deres sind, deres sønner og deres døtre,
24:26 for at den, der undslipper på den dag, skal komme til dig for at bringe dig til
høre det med dine ører?
24:27 På den dag skal din mund åbnes for den undslupne, og du
du skal tale og ikke være stum mere, og du skal være et tegn for dem;
og de skulle kende, at jeg er HERREN.