Ezekiel
20:1 Og det skete i det syvende År, i den femte Måned, den tiende
dag i måneden, da nogle af Israels ældste kom for at spørge
af HERREN og sad foran mig.
20:2 Da kom HERRENs Ord til mig, som sagde:
20:3 Menneskesøn, tal til Israels Ældste og sig til dem: "Sådan!"
siger den Herre, HERRE; Er du kommet for at spørge mig? Som jeg lever, siger
Herre GUD, jeg vil ikke blive spurgt af dig.
20:4 Vil du dømme dem, menneskesøn, vil du dømme dem? få dem til
kender deres fædres vederstyggeligheder:
20:5 Og sig til dem: Så siger den Herre, HERRE; På dagen, da jeg valgte
Israel og opløftede min Haand til Jakobs Huss Sæd, og
gjorde mig bekendt for dem i Ægyptens Land, da jeg opløftede mit
hånd til dem og sigende: Jeg er HERREN eders Gud;
20:6 På den dag, da jeg løftede min hånd til dem for at føre dem ud af dem
Ægyptens land til et land, som jeg havde udskuet for dem, flydende med
mælk og honning, som er alle landes herlighed:
20:7 Da sagde jeg til dem: Kast hver sin Vederstyggelighed bort!
øjne, og gør jer ikke urene med Ægyptens afguder; jeg er HERREN
din Gud.
20:8 Men de var genstridige mod mig og ville ikke høre på mig; de gjorde det
ikke enhver kastede deres Øjnes Vederstyggeligheder bort, og det gjorde de heller ikke
forlad Ægyptens Afguder, da sagde jeg: Jeg vil udøse min Harme over
dem, for at fuldbyrde min Vrede mod dem midt i landet
Egypten.
20:9Men jeg gjorde for mit Navns Skyld, at det ikke før skulde blive besmittet
hedningerne, blandt hvilke de var, for hvis øjne jeg gav mig til kende
til dem ved at føre dem ud af Ægyptens land.
20:10 Derfor lod jeg dem drage ud af Ægyptens Land og
bragte dem ud i ørkenen.
20:11 Og jeg gav dem mine Anordninger og forkyndte dem mine Lovbud, som hvis en
menneske gør, han skal endda leve i dem.
20:12 Og jeg gav dem også mine sabbater for at være et tegn mellem mig og dem,
at de skulde vide, at jeg er HERREN, som helliger dem.
20:13Men Israels Hus var genstridige mod mig i Ørkenen;
vandrede ikke i mine vedtægter, og de foragtede mine domme, som hvis en
Mennesket gør, han skal endog leve i dem; og mine sabbater de meget
besmittet: da sagde jeg: Jeg vilde udøse min Vrede over dem i den
ørken for at fortære dem.
20:14Men jeg gjorde for mit Navns Skyld, at det ikke før skulde blive besmittet
hedningene, for hvis øjne jeg førte dem ud.
20:15 Men jeg løftede også min hånd til dem i ørkenen for at ville
ikke føre dem ind i det land, som jeg havde givet dem, flydende med mælk
og honning, som er alle landes herlighed;
20:16 Fordi de foragtede mine domme og vandrede ikke i mine love, men
besmittede mine Sabbater, thi deres Hjerte gik efter deres Afguder.
20:17 Men mit Øje skånede dem fra at ødelægge dem, det gjorde jeg heller ikke
gør ende på dem i ørkenen.
20:18Men jeg sagde til deres børn i ørkenen: Gå ikke i ørkenen!
Eders Fædres Vedtægter, hold ikke deres Lovbud og gør ikke urene
jer selv med deres idoler:
20:19 Jeg er HERREN din Gud; vandre i mine Anordninger og holde mine Lovbud, og
gør dem;
20:20 Og hellig mine sabbater; og de skal være et tegn mellem mig og dig,
for at I skal vide, at jeg er HERREN eders Gud.
20:21 Men børnene var genstridige mod mig, de vandrede ikke i mit
Vedtægter og holdt ikke mine Lovbud for at gøre dem, hvilket han gør, hvis en mand gør
skal endda leve i dem; de vanhelligede mine Sabbater; da sagde jeg: Jeg vilde
udøs min vrede over dem for at fuldbyrde min vrede mod dem i landet
ødemark.
20:22 Dog trak jeg min hånd tilbage og gjorde for mit navns skyld, at
det skal ikke forurenes i hedningenes øjne, i hvis øjne jeg
bragte dem frem.
20:23 Jeg løftede også min hånd til dem i ørkenen for at ville
spred dem blandt hedningerne og spred dem i landene;
20:24 Fordi de ikke havde fuldbyrdet mine domme, men foragtede mine
Anordninger og havde vanhelliget mine Sabbater, og deres Øjne var efter deres
fædres idoler.
20:25 Derfor gav jeg dem også Anordninger, som ikke var gode, og Lovbud
hvorved de ikke skulle leve;
20:26Og jeg vanhelligede dem ved deres egne Gaver, idet de lod gå
gennem ilden alt det, der åbner moderlivet, for at jeg kunne lave dem
øde, for at de kunde erkende, at jeg er HERREN.
20:27 Derfor, menneskesøn, tal til Israels Hus og sig til!
dem: Så siger den Herre, HERRE; Men i dette har dine fædre spottet
mig, idet de har begået en overtrædelse mod mig.
20:28 Thi da jeg førte dem ind i det Land, for hvilket jeg oprejste
min hånd for at give dem det, så så de hver høj bakke og hele
tykke træer, og de ofrede dér deres ofre, og der de
fremførte deres Offers Provokation, og der gjorde de deres
sød duft og hældte deres drikoffer der ud.
20:29 Da sagde jeg til dem: "Hvad er den høje, hvortil I går? Og
dens navn hedder Bama indtil denne dag.
20:30 Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre, HERRE; Er du
besmittet efter jeres fædres måde? og begå hor efter
deres vederstyggeligheder?
20:31 Thi når I ofrer jeres gaver, når I får jeres sønner til at gå igennem
ild, I besmitte jer med alle jeres afguder, indtil denne dag, og
skal jeg lade mig adspørge af dig, Israels hus? Som jeg lever, siger
Herre GUD, jeg vil ikke blive spurgt af dig.
20:32 Og det, som kommer ind i dit sind, skal slet ikke ske, at du siger:
Vi vil være som hedninge, som landes familier til at tjene
træ og sten.
20:33 Så sandt jeg lever, siger den Herre, HERRE, sandelig med en stærk hånd og med en
udstrakt arm og med udgydt vrede vil jeg herske over dig.
20:34Og jeg vil føre jer ud af folket og samle jer ud af
lande, hvori I er spredt, med stærk hånd og med en
strakte Arm, og med Vrede udgydes.
20:35 Og jeg vil føre dig ind i Folkets Ørken, og der vil jeg
bønfalde dig ansigt til ansigt.
20:36 Ligesom jeg førte til eders Fædre i Ørkenen i Landet
Ægypten, således vil jeg gå i rette med jer, siger den Herre, HERRE.
20:37 Og jeg vil lade dig gå under staven og føre dig ind
pagtens bånd:
20:38Og jeg vil udrydde fra jer de oprørere og dem, der overtræder
imod mig: jeg vil føre dem ud af det land, hvor de er
blive fremmed, og de skal ikke komme ind i Israels land, og I skal
ved, at jeg er HERREN.
20:39 Hvad angår jer, Israels hus, så siger den Herre, HERRE: Gå, tjen jer
hver sine afguder, og også herefter, hvis I ikke vil lytte til mig:
men besmitter ikke mere mit hellige Navn med eders Gaver og med eders
idoler.
20:40 Thi på mit hellige Bjerg, på Israels høje Bjerg,
siger den Herre HERRE, der skal hele Israels Hus, alle ind
landet, tjen mig, der vil jeg tage imod dem, og der vil jeg kræve
dine offergaver og førstegrøden af dine offergaver med alt dit
hellige ting.
20:41 Jeg vil tage imod dig med din søde duft, når jeg fører dig ud af
folk, og samle jer ud af de lande, hvor I har været
spredt; og jeg vil blive helliget i dig for Hedningerne.
20:42 Og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg fører jer ind i
Israels land ind i det land, som jeg løftede min hånd til
giv det til dine fædre.
20:43Og der skal I komme ihu eders Veje og alle eders Gerninger, hvorpaa I
er blevet besmittet; og I skulle foragte jer selv for jeres egne øjne
alt det onde, som I har begået.
20:44 Og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg har handlet med eder
mit navns skyld, ikke efter dine onde veje eller efter dine
fordærvede gerninger, Israels hus, siger den Herre, HERRE.
20:45 Og HERRENs Ord kom til mig og sagde:
20:46 Menneskesøn, vend dit ansigt mod syd, og smid dit ord mod det
syd, og profeter mod skoven på sydmarken;
20:47 og sig til Sydens Skove: Hør HERRENs Ord! Dermed
siger den Herre, HERRE; Se, jeg vil tænde en Ild i dig, og den skal
fortær hvert grønt træ i dig og hvert tørt træ: den flammende flamme
skal ikke udslukkes, og alle ansigter fra syd til nord skal
blive brændt deri.
20:48 Og alt Kød skal se, at jeg, HERREN, har antændt det; det skal ikke ske
slukket.
20:49 Da sagde jeg: "Ak, Herre Gud! de siger om mig: Taler han ikke Lignelser?