Ezekiel
14:1 Da kom nogle af Israels Ældste til mig og satte sig foran mig.
14:2Og HERRENs Ord kom til mig og sagde:
14:3 Menneskesøn! disse Mænd har opstillet deres Afguder i deres Hjerte og lagt
deres Misgernings Anstød for deres Ansigt; skulde jeg være det
overhovedet spurgt af dem?
14:4 Tal derfor til dem og sig til dem: Så siger den Herre, HERRE;
Hver mand af Israels hus, som sætter sine afguder op i sit hjerte,
og lægger hans Misgernings Anstød for hans Ansigt, og
kommer til profeten; Jeg, HERREN, vil svare den, der kommer
til mængden af hans afguder;
14:5 for at jeg kan tage Israels Hus i deres eget Hjerte, fordi de er
alle fremmedgjort fra mig gennem deres idoler.
14:6 Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre, HERRE; Angre,
og vend jer fra jeres afguder; og vend jeres ansigter bort fra alle
dine vederstyggeligheder.
14:7 for enhver af Israels Hus eller af den fremmede, som bor som fremmed
i Israel, som skiller sig fra mig og sætter sine afguder op
hans Hjerte og stiller hans Misgernings Anstødssten for hans
ansigt og kommer til en profet for at spørge ham om mig; jeg den
HERREN vil svare ham af mig selv:
14:8Og jeg vil vende mit Ansigt imod den Mand og gøre ham til et Tegn og et
ordsprog, og jeg vil udrydde ham fra mit folks midte; og du
skal vide, at jeg er HERREN.
14:9Og dersom profeten lader sig bedrage, når han har talt noget, jeg, HERREN
har forført den profet, og jeg vil række min hånd ud over ham, og
vil udrydde ham fra mit folk Israels midte.
14:10Og de skal bære straffen for deres misgerning;
profeten skal være som en straf for den, der søger efter
Hej M;
14:11 for at Israels Hus ikke mere må fare vild fra mig og ikke være
besmittet mere med alle deres overtrædelser; men at de kan være mine
folk, og jeg må være deres Gud, siger den Herre, HERRE.
14:12 HERRENs Ord kom atter til mig og sagde:
14:13 Menneskesøn, når landet synder mod mig ved at begå grov overtrædelse,
da vil jeg række min Haand ud over den og knække Stav
dets Brød og sende Hungersnød over det og udrydde Mennesket
og udyr fra det:
14:14 Skønt disse tre Mænd, Noa, Daniel og Job, var i den, skulle de
udfri kun deres egne Sjæle ved deres Retfærdighed, siger den Herre, HERRE.
14:15 Hvis jeg lader larmende vilddyr gå gennem landet, og de ødelægger det,
så det bliver øde, så ingen kan gå igennem på grund af
udyr:
14:16 Skønt disse tre Mænd var i den, saa sandt jeg lever, siger den Herre HERREN, de
skal hverken udfri sønner eller døtre; de skal kun leveres,
men landet skal ligge øde.
14:17 Eller hvis jeg bringer et sværd over det land og siger: "Sværd, gå gennem landet!"
jord; så jeg udrydder mennesker og dyr fra det:
14:18 Skønt disse tre Mænd var i den, saa sandt jeg lever, siger den Herre HERRE, de
skal hverken udfri sønner eller døtre, men de alene skal være til
afleveret selv.
14:19 eller hvis jeg sender en Pest ind i dette Land og udøser min Harme over det
i blod for at afskære mennesker og dyr fra det:
14:20 Skønt Noa, Daniel og Job var i den, så sandt jeg lever, siger den Herre, HERRE,
de skal hverken udfri søn eller datter; de skal kun udfri
deres egne sjæle ved deres retfærdighed.
14:21 Thi så siger den Herre, HERRE: Hvor meget mere når jeg sender mine fire sår
domme over Jerusalem, sværdet og hungersnøden og det larmende
Dyr og Pest, for at udrydde Mennesker og Dyr fra det?
14:22 Men se, der skal blive tilbage en rest, som skal føres
frem, både sønner og døtre: se, de skal komme ud til jer,
og I skulle se deres vej og deres gerninger, og I skulle trøstes
om den ondskab, som jeg har bragt over Jerusalem, ja, angående
alt, hvad jeg har bragt over det.
14:23 Og de skal trøste eder, naar I ser deres Veje og deres Gerninger, og
I skal vide, at jeg ikke har gjort uden grund alt, hvad jeg har gjort
det, siger den Herre, HERRE.