Exodus 22:1 Dersom en Mand stjæler en Okse eller et Faar og slår det ihjel eller sælger det; han skal give fem okser tilbage for en okse og fire får for et får. 22:2 Findes en Tyv, der bryder sammen og bliver slået, så han dør, skal der intet blod udgydes for ham. 22:3 Går solen op over ham, skal der udgydes blod for ham; for han bør give fuld tilbagebetaling; har han intet, da skal han sælges for sit tyveri. 22:4 Hvis Tyveriet findes levende i hans Haand, enten det er Okse eller røv eller får; han skal genoprette dobbelt. 22:5 dersom nogen lader en Mark eller Vingård æde og lægge ind sit Dyr og skal bevogte sig paa en anden Mands Mark; af sine egne bedste mark og af det bedste fra sin egen vingård skal han give erstatning. 22:6 Hvis der bryder ild ud og fanger torne, så majsstablerne eller det stående korn eller marken fortæres dermed; han der tændte ilden skal visselig gøre erstatning. 22:7 Hvis en Mand giver sin Næste Penge eller Ting til at beholde, og det blive stjålet ud af mandens hus; hvis tyven findes, så lad ham betale dobbelt. 22:8 Findes Tyven ikke, da skal Husets Herre føres til Dommerne for at se, om han har lagt sin Haand til sin naboens varer. 22:9 for alle former for overtrædelse, enten det er for okse, for æsel, for får, for påklædning eller for enhver form for tabt ting, som en anden udfordrer for at være hans, skal begge parters sag komme for dommerne; og hvem Dommerne fordømmer, skal han betale dobbelt til sin Næste. 22:10 Hvis en mand giver sin næste et æsel eller en okse eller et får eller nogen udyr, at holde; og det dør eller bliver såret eller drevet bort, uden at nogen ser det det: 22:11 Da skal der være en Ed fra HERREN imellem dem begge, som han ikke har læg hånden på sin næstes ejendele; og ejeren af den skal tag imod det, og han skal ikke gøre det godt. 22:12Og hvis det bliver stjålet fra ham, skal han give Ejeren erstatning deraf. 22:13 Hvis det rives i stykker, da skal han bringe det til vidnesbyrd, og han skal ikke gøre godt det, der var revet. 22:14 Og dersom en mand låner noget af sin næste, og det kommer til skade eller dør, er ejeren af den ikke med den, skal han visselig gøre den godt. 22:15 Men hvis Ejeren er med, skal han ikke gøre det godt; en lejet ting, det kom for hans leje. 22:16 Og dersom en mand lokker en tjenestepige, som ikke er forlovet, og ligger hos hende, skal visselig begave hende til at være hans hustru. 22:17 Hvis hendes Fader aldeles nægter at give ham hende, skal han betale Penge ifølge jomfruernes medgift. 22:18 Du skal ikke lade en heks leve. 22:19 Enhver, som ligger med et Dyr, skal visselig lide Døden. 22:20 Den, der ofrer til nogen gud, undtagen til Herren alene, han skal være fuldstændig ødelagt. 22:21 Du må ikke forarge en fremmed eller undertrykke ham; thi I var fremmede i Egyptens land. 22:22 I må ikke plage nogen Enke eller faderløst Barn. 22:23 Hvis du på nogen måde plager dem, og de råber til mig, vil jeg hør bestemt deres råb; 22:24 Og min Vrede skal optændes, og jeg vil slå dig ihjel med Sværdet; og din Hustruer skal være Enker, og dine Børn faderløse. 22:25 Hvis du låner penge til nogen af mit folk, som er fattig ved dig, skal du vær ikke for ham som Åger, og du skal ikke pålægge ham Åger. 22:26 Hvis du overhovedet tager din næstes klæder til pant, skal du giv ham det ved, at solen går ned: 22:27 Thi det er kun hans Beklædning, det er hans Klædning for hans Hud, hvori skal han sove? og det skal ske, naar han råber til mig, at jeg vil høre; thi jeg er nådig. 22:28 Du må ikke håne guderne og ikke forbande dit folks hersker. 22:29 Du skal ikke vente med at ofre den første af dine modne frugter og af dine spiritus: den førstefødte af dine sønner skal du give mig. 22:30 Ligeledes skal du gøre med dine okser og dine får: syv dage det skal være hos hans moder; på den ottende dag skal du give mig det. 22:31 Og I skal være mig hellige mænd; ej heller må I spise noget kød, som er revet af dyr på marken; I skal kaste det for hundene.