Femte Mosebog
22:1 Du må ikke se din broders okse eller får fare vild og gemme sig
du skal i alle tilfælde bringe dem tilbage til dine
bror.
22:2 Og hvis din broder ikke er dig nær, eller hvis du ikke kender ham, så
du skal bringe det til dit eget Hus, og det skal være hos dig
indtil din Broder leder efter det, og du skal give ham det igen.
22:3 På samme måde skal du gøre med hans æsel; og således skal du gøre med hans
tøj; og med alt det tabte af din bror, som han har mistet,
og du har fundet, skal du gøre ligeså; du må ikke gemme dig
dig selv.
22:4 Du må ikke se din broders æsel eller okse falde ned på vejen, og
skjul dig for dem, du skal visselig hjælpe ham til at løfte dem op
en gang til.
22:5 Kvinden må ikke bære det, der hører til en Mand, og det skal heller ikke
en mand iført en kvindes klæder; thi alle, der gør det, er en vederstyggelighed for
HERREN din Gud.
22:6 Hvis en fuglerede chance for at være foran dig på vejen i noget træ eller på
jorden, hvad enten det er unger eller æg, og dæmningen, der sidder
på ungerne eller på æggene må du ikke tage moderen med
ung:
22:7 Men du skal i hvert fald lade Dæmningen gå og tage Ungerne til dig;
at det må gå dig godt, og du kan forlænge dine dage.
22:8 Naar du bygger et nyt Hus, da skal du lave en Kamp for
dit tag, så du ikke bringer blod over dit hus, hvis nogen falder
derfra.
22:9 Du må ikke så din vingård med forskellige frø, for at din frugt ikke skal
Sæd, som du har sået, og din Vingårds Frugt bliver besmittet.
22:10 Du må ikke pløje med en okse og et æsel sammen.
22:11 Du må ikke bære en klædning af forskellige slags, som af uld og hør
sammen.
22:12 Du skal gøre dig Frynser på de fire Fjerdedele af din Klædning,
hvormed du dækker dig.
22:13 Hvis nogen tager sig en Hustru og går ind til hende og hader hende,
22:14 Og giv anledninger til at tale imod hende og fremkalde et ondt Navn over
hende og sig: Jeg tog denne kvinde, og da jeg kom til hende, fandt jeg hende ikke
en stuepige:
22:15 Da skal pigens Fader og hendes Moder tage og bringe
udsende tegnene på pigens mødom til de ældste i byen
i porten:
22:16 Og pigens far skal sige til de ældste: "Jeg har givet min datter!"
til denne mand til hustru, og han hader hende;
22:17 Og se, han har givet anledning til at tale imod hende og sagt: "Jeg fandt!"
ikke din datter en tjenestepige; og dog er dette min datters tegn
mødom. Og de skal brede klædet ud for de ældste
by.
22:18 Og de ældste i den By skulle tage den Mand og tugte ham;
22:19 Og de skal gøre ham Forlig med hundrede Sekel Sølv og give dem
til pigens fader, fordi han har frembragt et ondt navn
over en Jomfru af Israel, og hun skal være hans Hustru; han må ikke sætte hende
væk alle sine dage.
22:20 Men hvis dette er sandt, og jomfrutegn ikke findes
pigen:
22:21 Så skal de føre pigen ud til døren til hendes fars hus,
og mændene i hendes by skal stene hende med sten, så hun dør.
thi hun har øvet Dårskab i Israel for at drive Hor med sig
faderens hus, således skal du fjerne det onde fra dig.
22:22 Hvis en mand findes liggende med en kvinde, der er gift med en mand, så skal de
skal de begge dø, både den mand, der lå hos kvinden, og den
kvinde: således skal du fjerne det onde fra Israel.
22:23 Hvis en pige, som er jomfru, bliver forlovet med en mand, og en mand
find hende i byen og læg dig hos hende;
22:24 Så skal I føre dem begge ud til byens port og I
skal stene dem med sten, så de dør; pigen, fordi hun
råbte ikke, da han var i byen; og manden, fordi han har ydmyget sit
næstes hustru: så skal du fjerne det onde fra dig.
22:25 Men hvis en mand finder en forlovet pige på marken, og manden magter
hende og ligge hos hende; da skal kun den mand, som lå hos hende, dø.
22:26 Men mod pigen må du intet gøre; der er ingen synd i pigen
værdig til at dø, for som når en mand rejser sig mod sin næste, og
slår ham ihjel, sådan er det også:
22:27 Thi han fandt hende på Marken, og den forlovede pige græd, og der
var ingen til at redde hende.
22:28 Hvis en mand finder en jomfru, som ikke er forlovet, og lægger sig
hold fast i hende og læg dig hos hende, så bliver de fundet;
22:29 Så skal manden, som lå hos hende, give pigens fader halvtredsindstyve
Sekel Sølv, og hun skal være hans Hustru; fordi han har ydmyget sig
hende, han må ikke skille sig af med hende alle sine Dage.
22:30 En mand må ikke tage sin fars hustru og ikke opdage sin fars skørt.