Femte Mosebog 5:1Da kaldte Moses på hele Israel og sagde til dem: Hør, Israel! Anordninger og Lovbud, som jeg i Dag taler for eders Øren, for at I kan lær dem, og behold og gør dem. 5:2 HERREN vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb. 5:3 Herren sluttede ikke denne pagt med vore fædre, men med os, ja, os, som er os alle her i live denne dag. 5:4 HERREN talte med dig Ansigt til Ansigt paa Bjerget midt ude ilden, 5:5 (Jeg stod mellem HERREN og eder dengang for at forkynde eder Ordet HERREN, thi I var bange for Ilden og gik ikke op i bjerget;) siger, 5:6 Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægyptens Land trældomshuset. 5:7 Du skal ikke have andre guder end mig. 5:8 Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller nogen Afbildning af noget som er i himlen oppe, eller som er på jorden nedenunder, eller som er inde vandet under jorden: 5:9 Du må ikke bøje dig for dem og ikke tjene dem; thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, som hjemsøger Fædrenes Misgerning børnene i tredje og fjerde led af dem, der hader mig, 5:10 og viser barmhjertighed mod tusinder af dem, som elsker mig og bevarer min bud. 5:11 Du må ikke misbruge HERREN din Guds navn; thi HERREN vil ikke holde ham uskyldig, som misbruger hans navn. 5:12 Hold sabbatsdagen for at hellige den, som HERREN din Gud har befalet dig. 5:13 Seks dage skal du arbejde og gøre alt dit arbejde. 5:14 Men den syvende dag er HERREN din Guds sabbat; på den skal du gør ikke noget arbejde, hverken du eller din søn eller din datter eller din træl, eller din tjenestepige, eller din okse eller dit æsel eller nogen af dit kvæg eller din fremmede, som er inden for dine porte; at din tjener og din tjenestepige må hvile lige så godt som du. 5:15 Og kom i hu, at du var en tjener i Ægyptens land, og at den HERREN din Gud førte dig ud derfra ved en stærk hånd og ved en strakt Arm; derfor bød HERREN din Gud dig at holde sabbatsdag. 5:16 Ær din Fader og din Moder, som HERREN din Gud har befalet dig; for at dine dage må forlænges, og at det må gå dig godt, i det land, som Herren din Gud giver dig. 5:17 Du må ikke slå ihjel. 5:18 Du må heller ikke begå ægteskabsbrud. 5:19 Du må heller ikke stjæle. 5:20 Du må heller ikke aflægge falsk vidnesbyrd mod din næste. 5:21 Du må ikke begære din næstes hustru, og du må ikke begære din næstes hus, hans mark eller hans træl eller hans tjenestepige, hans Okse eller hans Æsel eller noget, som er din Næstes. 5:22 Disse Ord talte HERREN til hele din Forsamling på Bjerget udenfor midt i ilden, af skyen og af det tykke mørke, med en stor røst: og han tilføjede ikke mere. Og han skrev dem i to tabeller af sten og overgav dem til mig. 5:23Og det skete, da I hørte Røsten midt ude mørke (for bjerget brændte med ild), som I kom til mig, alle dine Stammers Overhoveder og dine Ældste; 5:24Og I sagde: Se, HERREN vor Gud har vist os sin herlighed og sin storhed, og vi har hørt hans røst ud af ilden: vi har set i dag, at Gud taler med mennesket, og han lever. 5:25 Hvorfor skulle vi da dø? thi denne store Ild vil fortære os: hvis vi hører HERREN vor Guds Røst mere, saa skal vi dø. 5:26 Thi hvem er der af alt Kød, som har hørt de levendes Røst? Gud taler ud af ilden, som vi har, og levede? 5:27 Gå hen og hør alt, hvad HERREN vor Gud siger, og tal! du til os alt, hvad HERREN vor Gud vil tale til dig; og vi vil høre det og gøre det. 5:28Og HERREN hørte eders Ords Røst, da I talede til mig; og HERREN sagde til mig: Jeg har hørt Røsten af disse Ord folk, som de har talt til dig: de har sagt alt dette godt de har talt. 5:29 O, var der et Hjerte i dem, at de skulde frygte mig, og hold altid alle mine bud, for at det må gå dem vel, og med deres børn for evigt! 5:30 Gå og sig til dem: Gå ind i dine telte igen! 5:31 Men hvad angår dig, stå her hos mig, så vil jeg tale til dig alle budene og lovene og dommene, som du skal lær dem, at de kan gøre det i det land, som jeg giver dem til besidde det. 5:32 I skal derfor sørge for at gøre, som HERREN eders Gud har befalet I må ikke vige til højre eller venstre. 5:33 I skal vandre på alle de Veje, som HERREN eders Gud har befalet jer, for at I må leve, og at det må gå jer godt, og at I kan forlænge eders dage i det land, som I skal eje.