2 Konger
7:1 Da sagde Elisa: Hør HERRENs Ord! Saa siger HERREN: Til
imorgen omkring dette tidspunkt skal der sælges et mål fint mel for en
sekel og to mål byg til en sekel i Samarias port.
7:2 Da svarede en Herre, hvis Haand Kongen lænede sig op ad, Guds Mand og
sagde: "Se, hvis HERREN vilde lave Vinduer i Himmelen, kan dette ske!"
være? Og han sagde: Se, du skal se det med dine øjne, men skal det
ikke spise deraf.
7:3 Og der var fire spedalske Mænd ved Indgangen til Porten, og de
sagde de til hinanden: Hvorfor sidder vi her, indtil vi dør?
7:4Hvis vi siger: Vi vil gå ind i byen, da er hungersnøden i byen,
og hvis vi sidder stille her, dør vi også. Nu
kom derfor, og lad os falde til Syrernes Hær, hvis de
frels os i live, vi skal leve; og hvis de dræber os, skal vi kun dø.
7:5Og de stod op i Tumringen for at drage til Syrernes Lejr.
og da de kom til den yderste del af Syriens lejr,
se, der var ingen mand der.
7:6 Thi HERREN havde ladet Syrernes Hær høre en Larm
vogne og hestes larm, ja en stor hærs larm, og
de sagde til hinanden: Se, Israels Konge har lejet imod os
hetitternes konger og egypternes konger at komme over
os.
7:7 Derfor stod de op og flygtede i tusmørket og forlod deres telte og
deres Heste og deres Æsler, lejren som den var, og flygtede for
deres liv.
7:8Og da disse spedalske kom til det yderste af Lejren, gik de
ind i ét Telt og spiste og drak og bar Sølv derfra
guld og klæder og gik hen og skjulte det; og kom igen og gik ind
et andet telt og bar det også derfra og gik hen og skjulte det.
7:9 Da sagde de til hinanden: "Vi har det ikke godt; denne dag er en god dag."
nyheder, og vi tier stille: hvis vi bliver til morgenlyset, nogle
Ulykke skal komme over os; kom derfor nu, at vi kan gå hen og fortælle det
kongens husstand.
7:10 Så kom de og kaldte på byvogteren, og de sagde til dem:
og sagde: "Vi kom til Syrernes Lejr, og se, der var ingen."
mand der, ingen menneskestemme, men bundne heste og bundne æsler og
teltene som de var.
7:11 Og han kaldte på portørerne; og de fortalte det til kongens hus indenfor.
7:12Og Kongen stod op om Natten og sagde til sine Tjenere: Nu vil jeg
vis dig, hvad syrerne har gjort mod os. De ved, at vi er sultne;
derfor er de gået ud af lejren for at gemme sig på marken,
og sagde: Når de kommer ud af byen, skal vi fange dem levende, og
komme ind i byen.
7:13Da svarede en af hans Tjenere og sagde: Lad nogle tage, jeg beder dig!
fem af de tilbageværende heste, som er tilbage i byen, (se,
de er som hele Israels Mængde, der er tilbage i den; se, jeg
sige, de er ligesom hele Mængden af Israelitterne, der er
fortæret:) og lad os sende og se.
7:14 Derfor tog de to vognheste; og kongen sendte efter værten
af Syrerne og sagde: Gå hen og se.
7:15 Og de gik efter dem til Jordan, og se, hele Vejen var fuld af
klæder og kar, som syrerne havde smidt væk i deres hast.
Og sendebudene vendte tilbage og fortalte det til kongen.
7:16 Og Folket gik ud og plyndrede Syrernes Telte. Så en
Mål fint mel blev solgt for en sekel og to mål byg
for en Sekel efter HERRENs Ord.
7:17Og kongen udpegede den herre, hvis hånd han støttede sig til at have
og Folket traadte paa ham i Porten, og han
døde, som Guds Mand havde sagt, som talte, da Kongen kom ned til
Hej M.
7:18 Og det skete, som Guds Mand havde talt til Kongen og sagt:
To mål byg for en sekel og et mål fint mel for en
sekel, skal være i morgen ved denne tid i Samarias port:
7:19Og denne Herre svarede den Guds Mand og sagde: Se nu, om den
HERREN skulle lave vinduer i himlen, kan sådan noget være? Og han sagde,
Se, du skal se det med dine øjne, men du må ikke spise deraf.
7:20 Og saaledes faldt det over ham, thi Folket traadte paa ham i Porten,
og han døde.