2 Konger 7:1 Da sagde Elisa: Hør HERRENs Ord! Saa siger HERREN: Til imorgen omkring dette tidspunkt skal der sælges et mål fint mel for en sekel og to mål byg til en sekel i Samarias port. 7:2 Da svarede en Herre, hvis Haand Kongen lænede sig op ad, Guds Mand og sagde: "Se, hvis HERREN vilde lave Vinduer i Himmelen, kan dette ske!" være? Og han sagde: Se, du skal se det med dine øjne, men skal det ikke spise deraf. 7:3 Og der var fire spedalske Mænd ved Indgangen til Porten, og de sagde de til hinanden: Hvorfor sidder vi her, indtil vi dør? 7:4Hvis vi siger: Vi vil gå ind i byen, da er hungersnøden i byen, og hvis vi sidder stille her, dør vi også. Nu kom derfor, og lad os falde til Syrernes Hær, hvis de frels os i live, vi skal leve; og hvis de dræber os, skal vi kun dø. 7:5Og de stod op i Tumringen for at drage til Syrernes Lejr. og da de kom til den yderste del af Syriens lejr, se, der var ingen mand der. 7:6 Thi HERREN havde ladet Syrernes Hær høre en Larm vogne og hestes larm, ja en stor hærs larm, og de sagde til hinanden: Se, Israels Konge har lejet imod os hetitternes konger og egypternes konger at komme over os. 7:7 Derfor stod de op og flygtede i tusmørket og forlod deres telte og deres Heste og deres Æsler, lejren som den var, og flygtede for deres liv. 7:8Og da disse spedalske kom til det yderste af Lejren, gik de ind i ét Telt og spiste og drak og bar Sølv derfra guld og klæder og gik hen og skjulte det; og kom igen og gik ind et andet telt og bar det også derfra og gik hen og skjulte det. 7:9 Da sagde de til hinanden: "Vi har det ikke godt; denne dag er en god dag." nyheder, og vi tier stille: hvis vi bliver til morgenlyset, nogle Ulykke skal komme over os; kom derfor nu, at vi kan gå hen og fortælle det kongens husstand. 7:10 Så kom de og kaldte på byvogteren, og de sagde til dem: og sagde: "Vi kom til Syrernes Lejr, og se, der var ingen." mand der, ingen menneskestemme, men bundne heste og bundne æsler og teltene som de var. 7:11 Og han kaldte på portørerne; og de fortalte det til kongens hus indenfor. 7:12Og Kongen stod op om Natten og sagde til sine Tjenere: Nu vil jeg vis dig, hvad syrerne har gjort mod os. De ved, at vi er sultne; derfor er de gået ud af lejren for at gemme sig på marken, og sagde: Når de kommer ud af byen, skal vi fange dem levende, og komme ind i byen. 7:13Da svarede en af hans Tjenere og sagde: Lad nogle tage, jeg beder dig! fem af de tilbageværende heste, som er tilbage i byen, (se, de er som hele Israels Mængde, der er tilbage i den; se, jeg sige, de er ligesom hele Mængden af Israelitterne, der er fortæret:) og lad os sende og se. 7:14 Derfor tog de to vognheste; og kongen sendte efter værten af Syrerne og sagde: Gå hen og se. 7:15 Og de gik efter dem til Jordan, og se, hele Vejen var fuld af klæder og kar, som syrerne havde smidt væk i deres hast. Og sendebudene vendte tilbage og fortalte det til kongen. 7:16 Og Folket gik ud og plyndrede Syrernes Telte. Så en Mål fint mel blev solgt for en sekel og to mål byg for en Sekel efter HERRENs Ord. 7:17Og kongen udpegede den herre, hvis hånd han støttede sig til at have og Folket traadte paa ham i Porten, og han døde, som Guds Mand havde sagt, som talte, da Kongen kom ned til Hej M. 7:18 Og det skete, som Guds Mand havde talt til Kongen og sagt: To mål byg for en sekel og et mål fint mel for en sekel, skal være i morgen ved denne tid i Samarias port: 7:19Og denne Herre svarede den Guds Mand og sagde: Se nu, om den HERREN skulle lave vinduer i himlen, kan sådan noget være? Og han sagde, Se, du skal se det med dine øjne, men du må ikke spise deraf. 7:20 Og saaledes faldt det over ham, thi Folket traadte paa ham i Porten, og han døde.