2 Korintherbrev 7:1 Da vi derfor har disse løfter, kære elskede, så lad os rense os fra al snavs af kød og ånd, fuldkommengørende hellighed i gudsfrygt. 7:2 Modtag os; vi har ikke forurettet noget menneske, vi har ikke fordærvet noget menneske, det har vi svindlede ingen mand. 7:3 Jeg taler ikke dette for at fordømme eder; thi jeg har før sagt, at I ere derinde vores hjerter til at dø og leve med dig. 7:4 Stor er min frimodighed til at tale mod dig, stor er min ære over dig. Jeg er fyldt med trøst, jeg er overordentlig glad i al vores trængsel. 7:5 Thi da vi kom til Makedonien, havde vort Kød ingen Hvile, men vi var urolige på alle sider; uden var kampe, indeni var frygt. 7:6 Men Gud, som trøster de nedbøjede, trøstede os ved Titus' komme; 7:7 og ikke alene ved hans komme, men ved den trøst, hvormed han var trøstet i dig, da han fortalte os dit oprigtige ønske, din sorg, dit inderlige sind mod mig; så jeg glædede mig desto mere. 7:8 Thi skønt jeg gjorde eder bedrøvet med et Brev, omvender jeg mig ikke, skønt jeg gjorde det omvend dig, for jeg forstår, at det samme brev har gjort dig bedrøvet det var kun for en sæson. 7:9 Nu glæder jeg mig, ikke over, at I blev bedrøvede, men over, at I var bedrøvede omvendelse, thi I bleve bedrøvede efter en gudfrygtig Maade, for at I kunde modtage skade af os i ingenting. 7:10 Thi sorg efter Gud virker omvendelse til frelse, som man ikke kan omvende sig fra: men verdens sorg virker død. 7:11 Thi se, dette er det samme, som I bedrøvede efter en gudsfrygt, hvilken forsigtighed det udvirkede i jer, ja, hvilken opklaring af jer selv, ja, hvilken indignation, ja, hvilken frygt, ja, hvilket heftigt begær, ja, hvilken iver, ja, hvilken hævn! I alle ting har I godkendt jer selv at være klar i denne sag. 7:12 Derfor, skønt jeg skrev til jer, gjorde jeg det ikke for hans sag, som havde gjort det gjort det forkerte, eller for hans sag, der led forkert, men at vores omsorg thi du kunde vise dig for dig for Guds Øjne. 7:13 Derfor blev vi trøstet i din trøst, ja, i overordentlig grad mere glædede vi over Titus' glæde, fordi hans ånd blev forfrisket af jer alle. 7:14 Thi dersom jeg har roset ham af noget af dig, skammer jeg mig ikke; men som vi talte alt til Eder i Sandhed, ogsaa saaledes var vor Ros, som jeg gjorde før Titus, findes en sandhed. 7:15 Og hans indre hengivenhed er større mod dig, mens han husker jer alles lydighed, hvorledes I med frygt og skælven tog imod ham. 7:16 Derfor glæder jeg mig over, at jeg har tillid til dig i alle ting.