2 Korintherbrev
7:1 Da vi derfor har disse løfter, kære elskede, så lad os rense
os fra al snavs af kød og ånd, fuldkommengørende
hellighed i gudsfrygt.
7:2 Modtag os; vi har ikke forurettet noget menneske, vi har ikke fordærvet noget menneske, det har vi
svindlede ingen mand.
7:3 Jeg taler ikke dette for at fordømme eder; thi jeg har før sagt, at I ere derinde
vores hjerter til at dø og leve med dig.
7:4 Stor er min frimodighed til at tale mod dig, stor er min ære over dig.
Jeg er fyldt med trøst, jeg er overordentlig glad i al vores trængsel.
7:5 Thi da vi kom til Makedonien, havde vort Kød ingen Hvile, men vi
var urolige på alle sider; uden var kampe, indeni var frygt.
7:6 Men Gud, som trøster de nedbøjede, trøstede os
ved Titus' komme;
7:7 og ikke alene ved hans komme, men ved den trøst, hvormed han var
trøstet i dig, da han fortalte os dit oprigtige ønske, din sorg,
dit inderlige sind mod mig; så jeg glædede mig desto mere.
7:8 Thi skønt jeg gjorde eder bedrøvet med et Brev, omvender jeg mig ikke, skønt jeg gjorde det
omvend dig, for jeg forstår, at det samme brev har gjort dig bedrøvet
det var kun for en sæson.
7:9 Nu glæder jeg mig, ikke over, at I blev bedrøvede, men over, at I var bedrøvede
omvendelse, thi I bleve bedrøvede efter en gudfrygtig Maade, for at I kunde
modtage skade af os i ingenting.
7:10 Thi sorg efter Gud virker omvendelse til frelse, som man ikke kan omvende sig fra:
men verdens sorg virker død.
7:11 Thi se, dette er det samme, som I bedrøvede efter en gudsfrygt,
hvilken forsigtighed det udvirkede i jer, ja, hvilken opklaring af jer selv,
ja, hvilken indignation, ja, hvilken frygt, ja, hvilket heftigt begær, ja,
hvilken iver, ja, hvilken hævn! I alle ting har I godkendt jer selv
at være klar i denne sag.
7:12 Derfor, skønt jeg skrev til jer, gjorde jeg det ikke for hans sag, som havde gjort det
gjort det forkerte, eller for hans sag, der led forkert, men at vores omsorg
thi du kunde vise dig for dig for Guds Øjne.
7:13 Derfor blev vi trøstet i din trøst, ja, i overordentlig grad
mere glædede vi over Titus' glæde, fordi hans ånd blev forfrisket af
jer alle.
7:14 Thi dersom jeg har roset ham af noget af dig, skammer jeg mig ikke; men som
vi talte alt til Eder i Sandhed, ogsaa saaledes var vor Ros, som jeg gjorde
før Titus, findes en sandhed.
7:15 Og hans indre hengivenhed er større mod dig, mens han
husker jer alles lydighed, hvorledes I med frygt og skælven
tog imod ham.
7:16 Derfor glæder jeg mig over, at jeg har tillid til dig i alle ting.