1 Korintherbrev
5:1 Det fortælles almindeligvis, at der er utugt blandt jer og sådan noget
utugt som ikke så meget som nævnes blandt hedningerne, den ene
skulle have sin fars kone.
5:2 Og I ere ophidsede og sørgede ikke hellere over, at den, som har
gjort, kan denne gerning blive taget fra jer.
5:3 Thi jeg har sandelig dømt som fraværende i Legemet, men nærværende i Aanden
allerede, som om jeg var til stede, om ham, der har gjort dette
gerning,
5:4 I vor Herre Jesu Kristi Navn, naar I ere forsamlede, og
min ånd, med vor Herre Jesu Kristi kraft,
5:5 at udlevere sådan en til Satan til kødets ødelæggelse, at
ånden kan blive frelst på Herren Jesu dag.
5:6 Din herlighed er ikke god. Ved I ikke, at lidt surdej syrer
hele klumpen?
5:7 Udrens derfor den gamle Surdej, for at I kan blive en ny Deg, ligesom I ere
usyret. For selv Kristus er vor påske ofret for os:
5:8 Lad os derfor holde højtid, ikke med gammel surdej eller med
surdej af ondskab og ondskab; men med det usyrede brød af
oprigtighed og sandhed.
5:9 Jeg skrev til jer i et brev, for ikke at være sammen med utugtige:
5:10 Dog ikke helt med denne verdens utugtige eller med
begærlige eller afpressere eller med afgudsdyrkere; thi så må I gå
ud af verden.
5:11 Men nu har jeg skrevet til jer, at I ikke skal holde selskab, hvis nogen er det
kaldet en bror være en utugt, eller begærlig, eller en afgudsdyrker, eller en
railer, eller en drukkenbolt eller en afpresser; med sådan en nej ikke til
spise.
5:12 Thi hvad skal jeg gøre for at dømme dem, som ere udenfor? gør I ikke
dømme dem, der er indeni?
5:13 Men dem, som er udenfor, dømmer Gud. Læg derfor væk fra blandt
jer selv den onde person.