1 Korintherbrev 5:1 Det fortælles almindeligvis, at der er utugt blandt jer og sådan noget utugt som ikke så meget som nævnes blandt hedningerne, den ene skulle have sin fars kone. 5:2 Og I ere ophidsede og sørgede ikke hellere over, at den, som har gjort, kan denne gerning blive taget fra jer. 5:3 Thi jeg har sandelig dømt som fraværende i Legemet, men nærværende i Aanden allerede, som om jeg var til stede, om ham, der har gjort dette gerning, 5:4 I vor Herre Jesu Kristi Navn, naar I ere forsamlede, og min ånd, med vor Herre Jesu Kristi kraft, 5:5 at udlevere sådan en til Satan til kødets ødelæggelse, at ånden kan blive frelst på Herren Jesu dag. 5:6 Din herlighed er ikke god. Ved I ikke, at lidt surdej syrer hele klumpen? 5:7 Udrens derfor den gamle Surdej, for at I kan blive en ny Deg, ligesom I ere usyret. For selv Kristus er vor påske ofret for os: 5:8 Lad os derfor holde højtid, ikke med gammel surdej eller med surdej af ondskab og ondskab; men med det usyrede brød af oprigtighed og sandhed. 5:9 Jeg skrev til jer i et brev, for ikke at være sammen med utugtige: 5:10 Dog ikke helt med denne verdens utugtige eller med begærlige eller afpressere eller med afgudsdyrkere; thi så må I gå ud af verden. 5:11 Men nu har jeg skrevet til jer, at I ikke skal holde selskab, hvis nogen er det kaldet en bror være en utugt, eller begærlig, eller en afgudsdyrker, eller en railer, eller en drukkenbolt eller en afpresser; med sådan en nej ikke til spise. 5:12 Thi hvad skal jeg gøre for at dømme dem, som ere udenfor? gør I ikke dømme dem, der er indeni? 5:13 Men dem, som er udenfor, dømmer Gud. Læg derfor væk fra blandt jer selv den onde person.