1 Korintherbrev 2:1Og jeg, Brødre, da jeg kom til Eder, kom jeg ikke med fortræffelig Tale eller af visdom, idet han forkynder Guds vidnesbyrd for jer. 2:2 Thi jeg har besluttet ikke at vide noget iblandt eder, undtagen Jesus Kristus, og ham korsfæstet. 2:3 Og jeg var med dig i Skrøbelighed og i Frygt og i megen Bæven. 2:4 Og min tale og min prædiken var ikke med lokkende ord af mennesker visdom, men i demonstration af Ånden og kraften: 2:5 for at jeres tro ikke skal stå i menneskers visdom, men i kraft af Gud. 2:6 Dog taler vi Visdom blandt de fuldkomne, dog ikke Visdommen af denne verdens, heller ikke af denne verdens fyrster, som går til intet: 2:7Men vi taler Guds visdom i et mysterium, ja, den skjulte visdom, som Gud har ordineret for verden til vor herlighed: 2:8 som ingen af denne verdens fyrster kendte; thi havde de vidst det, de ville ikke have korsfæstet herlighedens Herre. 2:9Men som skrevet er: Øjet har ikke set, ej heller Øre hørt og ej heller kom ind i menneskets hjerte, det, som Gud har beredt dem, der elsker ham. 2:10 Men Gud har åbenbaret dem for os ved sin Ånd, for Ånden ransager alle ting, ja, Guds dybe ting. 2:11 Thi hvad et Menneske ved, hvad et Menneske har, undtagen Menneskets Aand, som er i ham? således kender ingen, hvad der hører Gud til, uden Ånden Gud. 2:12 Nu har vi ikke modtaget verdens ånd, men den ånd, som er af Gud; for at vi kan kende de ting, som er givet os frit Gud. 2:13 hvilke Ting vi også tale, ikke med de Ord, som Menneskets Visdom lærer, men som Helligånden lærer; sammenligne åndelige ting med spirituelt. 2:14 Men det naturlige menneske modtager ikke det, der hører Guds Ånd til; de ere en Dårskab for ham, og han kan ikke kende dem, fordi de er åndeligt opfattet. 2:15 Men den åndelige dømmer alt, dog selv dømmes han ingen mand. 2:16 Thi hvem kender Herrens sind, så han kan oplære ham? Men vi har Kristi sind.