1 Korintherbrev
2:1Og jeg, Brødre, da jeg kom til Eder, kom jeg ikke med fortræffelig Tale
eller af visdom, idet han forkynder Guds vidnesbyrd for jer.
2:2 Thi jeg har besluttet ikke at vide noget iblandt eder, undtagen Jesus Kristus, og
ham korsfæstet.
2:3 Og jeg var med dig i Skrøbelighed og i Frygt og i megen Bæven.
2:4 Og min tale og min prædiken var ikke med lokkende ord af mennesker
visdom, men i demonstration af Ånden og kraften:
2:5 for at jeres tro ikke skal stå i menneskers visdom, men i kraft
af Gud.
2:6 Dog taler vi Visdom blandt de fuldkomne, dog ikke Visdommen
af denne verdens, heller ikke af denne verdens fyrster, som går til intet:
2:7Men vi taler Guds visdom i et mysterium, ja, den skjulte visdom,
som Gud har ordineret for verden til vor herlighed:
2:8 som ingen af denne verdens fyrster kendte; thi havde de vidst det,
de ville ikke have korsfæstet herlighedens Herre.
2:9Men som skrevet er: Øjet har ikke set, ej heller Øre hørt og ej heller
kom ind i menneskets hjerte, det, som Gud har beredt
dem, der elsker ham.
2:10 Men Gud har åbenbaret dem for os ved sin Ånd, for Ånden
ransager alle ting, ja, Guds dybe ting.
2:11 Thi hvad et Menneske ved, hvad et Menneske har, undtagen Menneskets Aand, som
er i ham? således kender ingen, hvad der hører Gud til, uden Ånden
Gud.
2:12 Nu har vi ikke modtaget verdens ånd, men den ånd, som
er af Gud; for at vi kan kende de ting, som er givet os frit
Gud.
2:13 hvilke Ting vi også tale, ikke med de Ord, som Menneskets Visdom
lærer, men som Helligånden lærer; sammenligne åndelige ting
med spirituelt.
2:14 Men det naturlige menneske modtager ikke det, der hører Guds Ånd til;
de ere en Dårskab for ham, og han kan ikke kende dem, fordi de
er åndeligt opfattet.
2:15 Men den åndelige dømmer alt, dog selv dømmes han
ingen mand.
2:16 Thi hvem kender Herrens sind, så han kan oplære ham? Men
vi har Kristi sind.